Hvad koster det at komme i inkasso?

Uanset hvem der skriver til dig, kan der kun lægges fire slags beløb oven i selve gælden. Kender du de fire, kan du læse enhver opgørelse.

Der er tre grænser i den ene sætning, og de er alle tre nemme at tjekke:

Beløbet. Højst 100 kr. pr. brev. Står der 125 kr., er det for meget.

Antallet. Højst tre gebyrer om det samme beløb. Har du fået fire rykkere med gebyr, er det fjerde ikke lovligt pålagt.

Tiden. Mindst 10 dage mellem hver skrivelse. Er der sendt to rykkere med fem dages mellemrum, kan der kun kræves gebyr for den ene.

Tre rykkere er altså maksimalt 300 kr. Det er sjældent det, der vælter en økonomi. Det næste trin er en anden sag.

Når sagen går til inkasso, lægges der et inkassobeløb oven i. Det er langt større end rykkergebyrerne, og det afhænger af to ting: hvor stort kravet er, og hvem der driver inddrivelsen.

Driver kreditor det selv, hedder det egeninkasso. Sendes sagen til et inkassofirma eller en advokat, hedder det fremmedinkasso, og satserne er højere, fordi der skal betales en ekstern part.

Læg mærke til, hvad der tælles med, når kravets størrelse gøres op. Det er hovedkravet inklusive moms, plus renter der er påløbet før forfaldsdagen, plus de gebyrer kreditor efter aftale havde ret til at kræve før forfaldsdagen. Morarenter, altså renterne efter forfaldsdagen, tælles ikke med.

Det har en praktisk konsekvens: en gammel sag med meget påløben morarente rykker ikke automatisk op i et højere interval.

Morarenten er altså ikke et frit valgt tal. Den er Nationalbankens udlånsrente plus 8 procentpoint. Fordi referencesatsen bliver fastsat to gange om året, findes der ikke ét tal, der gælder året rundt. Vil du regne på din egen sag, skal du finde den udlånsrente, der gjaldt i din periode, og lægge 8 procentpoint til.

Og så det, der overrasker de fleste: renten er sjældent hovedproblemet. På et krav på 4.000 kr. med en morarente på 10 procent om året løber der cirka 400 kr. på i et helt år. Det ene skridt fra rykker til fremmedinkasso koster 1.200 kr. med det samme.

Går sagen videre til retten, kommer der retsafgift oven i. To beløb er relevante for almindelige gældssager, og de er begge 750 kr.

Er kravet større end 100.000 kr., kan sagen ikke køre som betalingspåkrav, og så gælder retsafgiftslovens almindelige regler for civile sager. Der starter afgiften for hovedforhandlingen ved 3.000 kr. for sager mellem 100.001 og 250.000 kr. og stiger med sagens værdi.

Sæt tallene fra dine egne breve ind. Beregneren bruger de satser, der er nævnt ovenfor, og viser hver post for sig, så du kan sammenligne med den opgørelse, du har fået.

Satserne stiger med kravets størrelse, men de stiger langt langsommere end kravet selv. Det betyder, at omkostningerne udgør en meget større del af et lille krav.

En ubetalt regning på 800 kr. kan altså lovligt blive næsten dobbelt så stor, mens en regning på 80.000 kr. kun vokser med omkring 5 procent. Det er den modsatte fordeling af, hvad de fleste forventer.

Konsekvensen er praktisk: den lille, gamle regning, du har udskudt, fordi beløbet var lille, er sandsynligvis den, der er vokset mest. Tag den først.

Fem spørgsmål, du kan stille til enhver opgørelse. Kan afsenderen ikke svare på dem, er der grund til at bede om en specifikation.

Tæl brevene med gebyr. Er der fire eller flere om det samme beløb, er det for mange.

Se datoerne. Er to rykkere sendt tættere end 10 dage, kan der kun kræves gebyr for den ene.

Inkassoloven kræver, at der er sendt et påkrav med en frist på mindst 10 dage, før der må iværksættes skridt, der påfører dig flere omkostninger. Mangler det brev, er grundlaget for inkassobeløbet tvivlsomt.

Find kravets størrelse i tabellen ovenfor, og se hvilket maksimum der gælder. Husk, at det er hovedkravet og gebyrer fra før forfaldsdagen, der bestemmer intervallet, ikke morarenten.

Moms kan kun medregnes, hvis kreditor ikke er momsregistreret. Er kreditor en almindelig momsregistreret virksomhed, må der ikke lægges moms oven i.