Kreditaftaleloven: dine rettigheder som låntager

Forestil dig, at du står i en butik eller sidder foran en låneansøgning på telefonen. Renten ser fin ud, knappen lokker, og aftalens mange sider er skrevet i et sprog, du ikke gider læse. Det er præcis dér, kreditaftaleloven træder ind på din side.

Loven er ikke skrevet for at gøre lån dyrere eller mere besværlige. Den er skrevet for at give dig et fast gulv af rettigheder: ting, långiver skal gøre, og ting, du altid kan gøre, helt uafhængigt af, hvad der ellers står i aftalen. Kender du de rettigheder, læser du et lånetilbud med helt andre øjne.

Denne guide gennemgår de vigtigste af dem i klarsprog: hvad loven dækker, hvad långiver har pligt til at oplyse, kravet om at tjekke din økonomi, aftalen på skrift og de 14 dages fortrydelsesret. Undervejs linker vi til de artikler, der går i dybden med hvert emne, så du kan grave videre, hvor det er relevant for dig.

Kreditaftaleloven gælder, når en professionel långiver yder kredit til en forbruger (§ 1). En forbruger er en person, der handler uden for sit erhverv (§ 4). Det betyder, at langt de fleste private lån er omfattet: forbrugslån, kviklån, billån, samlelån, kreditkort og kassekredit. Til gengæld falder rene erhvervslån uden for, og et par særlige kredittyper er helt eller delvist undtaget efter § 3.

Er du i tvivl om, hvorvidt dit lån er omfattet, er hovedreglen enkel: låner du penge privat hos en professionel udbyder, så gælder loven, også når lånet er rentefrit. Undtaget er blandt andet butikkens egen korte betalingsfrist uden renter og gebyrer (se tabellen). Er du selvstændig og låner til virksomheden, gælder den derimod normalt ikke.

Den første rettighed, du får, ligger før du overhovedet har sagt ja. Efter § 7 a skal långiver (i god tid, før du bindes af aftalen) give dig de oplysninger, du har brug for til at sammenligne tilbud og træffe en informeret beslutning. Oplysningerne skal gives på papir eller på et andet varigt medium ved hjælp af en fast formular.

Den formular kaldes standardoplysningsskemaet, eller SECCI-skemaet efter sit europæiske navn. Pointen er, at alle udbydere skal bruge samme skema, så to tilbud kan stilles side om side. Skemaet skal blandt andet indeholde:

• Kredittypen og det samlede kreditbeløb.
• Debitorrenten og betingelserne for den.
• ÅOP (de årlige omkostninger i procent) vist med et repræsentativt eksempel med alle antagelser.
• Den samlede tilbagebetaling, løbetiden og betalingernes størrelse og antal.
• Gebyrer, morarenter og følgerne af manglende betaling.
• Om der er fortrydelsesret, og hvordan du bruger den.

ÅOP er det tal, der gør oplysningspligten brugbar i praksis. Det samler rente og de obligatoriske gebyrer i én procent, så du ikke skal lægge tallene sammen i hovedet. Selve beregningen er lovbestemt: efter § 16 svarer ÅOP til nutidsværdien af alle dine fremtidige betalinger, sat i forhold til det, du reelt får udbetalt. Vi går i dybden med det tal i den særskilte ÅOP-guide.

En af lovens vigtigste beskyttelser er ikke en rettighed, du selv bruger, men en pligt, långiver har. Efter § 7 c skal långiver vurdere din kreditværdighed, inden aftalen indgås, det vil sige tage stilling til, om du realistisk kan betale lånet tilbage. Vurderingen skal bygge på fyldestgørende oplysninger, som långiver indhenter hos dig og, hvor det er nødvendigt, ved at søge i relevante databaser.

Formålet er at bremse lån, der er sat i verden for at fejle. En seriøs långiver spørger derfor til din indkomst, dine faste udgifter og din øvrige gæld. Bliver det samlede kreditbeløb senere sat væsentligt op, skal långiver vurdere din kreditværdighed igen (§ 7 c, stk. 2, for lån fra 20. november 2026 stk. 12). Fra 20. november 2026 skal vurderingen være grundig og ske i din interesse. Långiveren må kun låne dig pengene, hvis du sandsynligvis kan betale tilbage, og må ikke bruge oplysninger fra sociale medier eller om fx dit helbred (§ 7 c, stk. 1, 3 og 7).

Bliver din ansøgning afvist på grund af en søgning i en database (for eksempel et kreditoplysningsbureau), har du en konkret rettighed: du skal have besked med det samme og uden omkostninger, og du skal have at vide, hvilken database der er tale om (§ 7 c, stk. 3). Fra 20. november 2026 står reglen i § 7 h, stk. 5, og långiveren skal også fortælle, hvilke typer oplysninger der indgik. Det giver dig mulighed for at tjekke, om oplysningerne om dig er rigtige. Er vurderingen helt eller delvist automatisk, kan du fra samme dato også få en forklaring, sige din mening og bede om, at et menneske ser på sagen igen (§ 7 c, stk. 9). Læs mere i vores guider om kreditvurdering og registrering i RKI.

Et lån er ikke en håndaftale. Efter § 8 skal en kreditaftale udfærdiges på papir eller på et andet varigt medium, og alle parter skal have et eksemplar. Et "varigt medium" kan være en pdf, du kan gemme og genfinde, men ikke en side, der bare vises på skærmen et øjeblik og forsvinder igen.

Aftalen skal desuden klart og tydeligt angive en række ting, så du bagefter kan se, hvad du har sagt ja til: kredittypen, parterne, løbetiden, det samlede kreditbeløb, debitorrenten, ÅOP og det samlede beløb, du skal betale, samt betalingernes størrelse og antal. Har lånet en fast løbetid, har du efter § 8 desuden ret til når som helst og gratis at få en amortiseringsplan, der viser, hvordan gælden afvikles.

Dit eksemplar er ikke bare en formalitet. Det er dit bevis, hvis der senere opstår uenighed om, hvad I aftalte. Gem det et sted, du kan finde det igen.

Måske den mest kendte rettighed: du kan fortryde et lån inden for 14 kalenderdage, helt uden at give en grund (§ 19). Fristen løber fra den dag, aftalen indgås, eller fra den dag, du modtager aftalevilkårene og oplysningerne efter § 8, hvis det tidspunkt er senere. Med andre ord: får du papirerne for sent, starter din frist først, når du har dem.

At fortryde koster ikke gebyr. Men du skal naturligvis levere pengene tilbage. Efter § 19 skal du betale det lånte beløb plus de renter, der er påløbet fra udbetalingen og frem, uden unødig forsinkelse og senest 30 kalenderdage efter, at du har meddelt, at du fortryder. Långiver må ikke kræve anden kompensation, bortset fra eventuelle ikke-refunderbare gebyrer, som långiver har betalt til offentlige myndigheder. Har du sagt ja til en tilknyttet forsikring gennem långiver, bortfalder den også, når du fortryder lånet. For lån fra 20. november 2026 står reglerne i § 19, stk. 6 og 7. Fra samme dato udløber fristen senest 12 måneder og 14 dage efter aftalen, hvis du aldrig fik aftalevilkårene, medmindre långiveren ikke har oplyst dig om fortrydelsesretten (§ 19, stk. 4).

Oplysningspligt, kreditværdighedsvurdering, skriftlighed og fortrydelsesret er kernen. Men loven giver dig også et par rettigheder, der først bliver relevante, mens lånet løber:

To af dem fortjener et par ord ekstra. Efter § 9 skal långiver underrette dig om enhver ændring i debitorrenten på skrift, som udgangspunkt inden ændringen træder i kraft. Det er især vigtigt på lån med variabel rente, læs mere om forskellen i guiden om fast og variabel rente.

Efter § 26 kan du til enhver tid indfri lånet helt eller delvist og få reduceret de kreditomkostninger, der ellers ville løbe på i den resterende løbetid. For lån, du indgår fra 20. november 2026, skal der tages hensyn til alle de omkostninger, långiveren har pålagt dig, så du også får en del af de gebyrer, du betalte ved start, tilbage. Har du fast rente, kan långiver kræve en rimelig kompensation, men den er som udgangspunkt lagt i loft: højst 1 % af det beløb, du indfrier før tid, hvis der er mere end et år tilbage, og højst 0,5 %, hvis der er et år eller mindre tilbage (§ 26, stk. 3). Kun hvis långiver kan dokumentere et større tab, kan den undtagelsesvis kræve mere, og aldrig mere end de renter, du ville have betalt i resten af løbetiden (§ 26, stk. 4 og 5). Ved variabel rente og ved kassekredit kan der som udgangspunkt slet ikke kræves kompensation. Vores guide om førtidsindfrielse regner det igennem.

Den 20. november 2026 træder lov nr. 1322 af 20. november 2025 i kraft. Den ændrer kreditaftaleloven og giver dig flere rettigheder. Reglerne gælder for lån, du indgår fra den dag. Lån, du har indgået før, følger de hidtidige regler (lov nr. 1322, § 6, stk. 3).

Efter lov nr. 1322, § 6, stk. 4, gælder nogle af reglerne dog også kassekreditter og andre kreditter uden fast slutdato, du har i forvejen: besked og henvisning ved overtræk (§ 8 b, stk. 2 og 3), varsel om ny rente (§ 9), reglerne om kassekredit (§ 10), opsigelse (§ 27) og besked fra den oprindelige långiver, når lånet overdrages til en anden (§ 33).

De vigtigste nye rettigheder er:

• Fortrydelse: Har du ikke fået aftalevilkårene og oplysningerne efter § 8, udløber fortrydelsesfristen senest 12 måneder og 14 dage efter aftalen. Det gælder dog ikke, hvis du slet ikke er blevet oplyst om fortrydelsesretten (§ 19, stk. 4). Er lånet knyttet til køb af en vare, og har butikken en returret med fuld refusion i mere end 14 dage, forlænges fortrydelsesfristen tilsvarende (§ 19, stk. 5). Fik du oplysningerne mindre end en dag, før du blev bundet, skal långiveren sende dig en påmindelse om fortrydelsesretten 1-7 dage efter aftalen (§ 7 a, stk. 2).
• Førtidig indfrielse: Betaler du lånet ud før tid, skal der tages hensyn til alle de omkostninger, långiveren har pålagt dig, når prisen sættes ned (§ 26, stk. 1). Du får altså også en del af gebyrerne fra starten tilbage.
• Kreditvurdering: Vurderingen skal være grundig og ske i din interesse. Långiveren må kun låne dig pengene, hvis du sandsynligvis kan betale tilbage. Den må ikke bruge følsomme oplysninger, fx om dit helbred, og sociale netværk tæller ikke som kilde (§ 7 c, stk. 1, 3 og 7). Er vurderingen helt eller delvist automatisk, har du ret til en forklaring, til at sige din mening og til at få et menneske til at se på sagen igen, og långiveren skal fortælle dig om de rettigheder (§ 7 c, stk. 9 og 10). Får du afslag, skal du have besked med det samme og, hvis det er relevant, henvises til gældsrådgivning (§ 7 c, stk. 11). Bygger afslaget på en databasesøgning, skal du også have at vide, hvilken database og hvilke typer oplysninger der indgik (§ 7 h, stk. 5).
• Gratis oplysninger og ingen forskelsbehandling: De oplysninger, långiveren skal give dig efter loven, er gratis (§ 4 a). Betingelserne for at få et lån må ikke forskelsbehandle dig, fx på grund af nationalitet eller bopæl, uden en saglig grund (§ 4 b).
• De vigtigste tal på første side: Långiverens navn, det samlede kreditbeløb, løbetiden, debitorrenten, ÅOP og det samlede beløb, du skal betale, skal stå på første side af standardoplysningsskemaet (§ 7 a, stk. 4 og 5).
• Ingen tvungne pakker: Långiveren må som udgangspunkt ikke kun sælge lånet i en pakke med andre finansielle produkter (§ 12, stk. 2). Kræver långiveren en forsikring, må du vælge en tilsvarende forsikring hos et andet selskab, og du skal have mindst 3 dage til at sammenligne tilbud (§ 12, stk. 4 og 5). Reglerne gælder ikke boliglån (§ 12, stk. 7).
• Intet ja på forhånd: Dit ja til et lån eller et tilkøb må ikke komme fra et felt, der er sat kryds i på forhånd (§ 13). Du må heller ikke få en kredit, du ikke selv har bedt om og udtrykkeligt sagt ja til (§ 15). Er et tilbud tilpasset dig ved automatisk behandling af dine oplysninger, skal du have besked om det (§ 7 g).
• Rådgivning: Personlige anbefalinger om lån må som udgangspunkt kun gives af långivere og kreditformidlere (§ 14, stk. 8 og 9).
• Hvis du får svært ved at betale: Långiveren skal, hvis det er relevant, give dig rimelig henstand, før den går til fogeden (§ 29 a). Den skal også henvise dig til gældsrådgivning, der er let at få adgang til (§ 29 b). Selve låneaftalen skal indeholde kontaktoplysninger på gældsrådgivere (§ 8, stk. 2, nr. 24).
• Kassekredit: Du skal have kontoudtog mindst én gang om måneden og besked i god tid, før en højere rente eller højere gebyrer gælder (§ 10, stk. 1 og 3). Rammen må kun sættes ned eller lukkes med mindst 30 dages varsel. Sker det, har du ret til at betale det trukne beløb tilbage i 12 lige store månedlige rater, før långiveren går til fogeden (§ 10, stk. 5 og 6). Reglerne i § 10 gælder også kassekreditter uden fast slutdato, du har i forvejen. En kassekredit, du aftaler fra 20. november 2026, kan desuden fortrydes inden for 14 dage, også hvis den skal betales tilbage på anfordring (§ 19).
• Overtræk: Ved et væsentligt overtræk i over en måned skal banken straks give dig besked, også om hvornår beløbet skal betales tilbage. Overtrækker du ofte, skal du gratis henvises til gældsrådgivning (§ 8 b, stk. 2 og 3). Det gælder også konti, du har i forvejen. For nye aftaler gælder desuden 30 dages varsel og 12 månedlige rater, når muligheden for overtræk fjernes eller sættes ned (§ 8 b, stk. 4 og 5).
• »Køb nu, betal senere«: Butikkens egen betalingsfrist uden renter og gebyrer er kun undtaget fra loven, hvis du skal betale senest 50 dage efter levering, hos store netbutikker 14 dage. Købekort med udskudt betaling er undtaget, hvis kreditten skal betales inden for 40 dage (§ 3, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2).
• Tilsyn: Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden fører begge tilsyn med, at loven bliver overholdt (§ 55 a). Kreditformidlere skal som udgangspunkt registreres hos Finanstilsynet (lov om forbrugslånsvirksomheder § 3 a).

Her er en vigtig præcisering, mange tager fejl af. Det meget omtalte ÅOP-loft på 35 % står ikke i kreditaftaleloven. Det står i lov om forbrugslånsvirksomheder (§§ 11 a og 11 b), hvor prislofterne blev indsat ved lov nr. 801 af 9. juni 2020.

Den lov sætter to lofter på lån til forbrugere. Boliglån er undtaget:

• ÅOP-loftet: ÅOP må ikke overstige 35 % (§ 11 a).
• Omkostningsloftet: de samlede kreditomkostninger må ikke overstige 100 % af det lånte beløb (§ 11 b). Låner du 5.000 kr., må renter og gebyrer tilsammen altså aldrig komme over 5.000 kr.

Dertil kommer et reklameforbud i markedsføringsloven (§ 11 a): Har en långiver bare ét lån med en ÅOP på 25 % eller derover, må dens lån ikke markedsføres, bortset fra blandt andet i långiverens egen forretning og på dens egen hjemmeside. Fra 20. november 2026 skal alle reklamer for lån, bortset fra boliglån, også have advarslen »Advarsel! Det koster penge at låne penge«, og ingen reklame for lån må fremhæve, hvor nemt eller hurtigt du kan få lånet (markedsføringslovens §§ 11 d og 18). Tilsammen er reglerne sat i verden for at lægge en bund under de dyreste lån, men de bor altså i forbrugslånsloven og markedsføringsloven, ikke i kreditaftaleloven.