Førtidsindfrielse: betal lånet ud før tid

Du har fået en bonus, en arv eller bare sparet nok op, og nu står du med spørgsmålet: skal jeg betale lånet ud i stedet for at lade det køre videre? Det føles rigtigt at blive gælden kvit, men hvad koster det egentlig at slippe før tid, og sparer du så meget, som du tror?

Det korte svar er, at du næsten altid må indfri, at du sparer renterne for den resterende løbetid, og at en fast rente kan give kreditgiveren ret til et lille kompensationsbeløb. Det lidt længere svar (det, der afgør, om det kan betale sig for netop dig) handler om, hvor lang tid der er tilbage, hvor høj renten er, og hvad pengene ellers kunne bruges til.

Denne guide går hele vejen igennem: din ret efter loven, hvad indfrielsen må koste, hvad der står i en indfrielsesopgørelse, og hvornår besparelsen står mål med at bruge opsparingen. Undervejs kan du regne rentebesparelsen ud på dit eget lån.

Førtidsindfrielse betyder, at du betaler din gæld (helt eller delvist) før den planlagte tid. Ved fuld indfrielse betaler du hele restgælden på én gang, og lånet ophører. Ved delvis indfrielse betaler du en ekstra portion oven i de almindelige ydelser, og restgælden bliver mindre, mens aftalen fortsætter.

Det centrale er, hvad du sparer. En ydelse på et lån består af to dele: et afdrag, der er en bid af det, du oprindeligt lånte, og en rente, der er prisen for at have gælden kørende en måned mere. Når du indfrier, forsvinder de fremtidige renter, men afdraget er penge, du skyldte i forvejen. Du betaler dem bare tidligere.

Retten til at indfri er ikke noget, du skal forhandle dig til. Den står direkte i loven og gælder for stort set alle almindelige forbrugerlån, kviklån, forbrugslån, billån og samlelån.

Med andre ord: kreditgiveren kan ikke sige nej, og kan ikke lade dig betale for renter, der aldrig når at løbe på, når først lånet er ude af verden. Det er selve pointen med at indfri, du skærer den resterende renteregning væk.

En enkelt undtagelse er værd at kende. Reglerne i § 26 gælder ikke direkte for pantebreve i fast ejendom, altså realkredit- og boliglån (§ 26, stk. 7). Her gælder egne regler om kurstab og differencerente, men § 26 a sikrer dig stadig en ret til at frigøre dig fra aftalen før tid og til at få de nødvendige oplysninger om, hvad det betyder for dig.

Selve indfrielsen er ikke en udgift, den er en besparelse. Men på lån med fast rente kan kreditgiveren kræve en kompensation for, at pengene kommer tilbage før tid. Tanken er, at kreditgiveren har regnet med at tjene en bestemt rente over hele perioden, og loven anerkender et rimeligt, men snævert, tab.

Loven sætter et fast loft over, hvor stor kompensationen må være, og den kan aldrig overstige de renter, du alligevel skulle have betalt i restperioden (§ 26, stk. 5). Ved variabel rente kan der som udgangspunkt slet ikke kræves kompensation, fordi der ikke er aftalt en fast rente at kompensere for (§ 26, stk. 2).

Læg mærke til, hvor lille loftet er. På et restlån på 60.000 kr. med fast rente og mere end et år tilbage må kompensationen som udgangspunkt højst være 600 kr. Det er sjældent dét beløb, der afgør, om det kan betale sig, den store post er de renter, du sparer.

Før du overfører en krone, skal du bede kreditgiveren om en indfrielsesopgørelse. Det er den regning, der viser præcis, hvad det koster at gøre lånet op på en bestemt dag. Uden den betaler du i blinde. En opgørelse indeholder typisk fire ting:

• Restgælden. Det, du skylder lige nu, altså det oprindelige lån minus de afdrag, du allerede har betalt.
• Påløbne renter frem til betalingsdagen. Renterne løber, indtil pengene er hos kreditgiveren, så beløbet afhænger af, hvornår du betaler.
• Eventuel kompensation og gebyrer. Ved fast rente kan der stå et kompensationsbeløb inden for loftet ovenfor. Der kan også være et lille ekspeditionsgebyr.
• Den samlede sum og en betalingsfrist. Fordi renterne løber, gælder opgørelsen kun til en bestemt dato, typisk et par uger.

Fordi du efter § 26, stk. 1, har ret til at få dine kreditomkostninger sat ned, skal opgørelsen afspejle, at du ikke betaler for renter, der aldrig når at løbe på. Er lånet indgået fra 20. november 2026, skal opgørelsen også trække en del af de gebyrer fra, du betalte ved start. Får du en opgørelse, hvor tallet ligner den fulde resterende tilbagebetaling inklusive alle fremtidige renter, er noget galt, så bed om en specificeret opgørelse.

Prøv selv. Skru på restgæld, rente og resterende løbetid, og se, hvor meget du sparer i renter ved at indfri nu i stedet for at lade lånet køre til ende. Læg mærke til, hvor meget besparelsen vokser, når der er lang tid tilbage.

Det afgørende spørgsmål er ikke, om du kan spare renter: det kan du næsten altid. Det er, om pengene gør mere gavn ved at indfri lånet end ved at blive stående et andet sted. Der er tre ting, du skal veje op mod hinanden.

Renten på lånet mod afkastet på pengene. Har du en opsparing, der giver en lavere rente end lånet koster, taber du penge på at lade begge dele køre videre. Så er indfrielse næsten altid en fordel. Overvejer du i stedet at investere pengene, skal du korrigere for både skat på afkastet og for, at renteudgifter er fradragsberettigede, sammenlign lånets pris med det forventede afkast efter skat.

Din buffer. Tøm ikke din nødopsparing for at blive gældfri. Hvis du bagefter må optage et nyt og ofte dyrere lån ved den første uforudsete regning, har du tabt på handlen. Behold en stødpude, og brug kun det, du reelt kan undvære.

Restløbetid og rente. Besparelsen er størst, når der er lang tid og høj rente tilbage, som figuren ovenfor viser. Er der kun få måneder igen på et lån med lav rente, er der ikke mange renter tilbage at spare, og så er gevinsten beskeden.

Du behøver ikke at kunne betale hele restgælden for at få gavn af reglerne. § 26, stk. 1, giver ret til både hel og delvis indfrielse, og selv en mindre ekstraindbetaling skærer renter væk, fordi den nedbringer den gæld, renten regnes af.

Ved delvis indfrielse skal du beslutte, hvad den lavere restgæld skal bruges til. Der er typisk to muligheder, og hvad der er standard, afhænger af din aftale:

• Behold ydelsen, forkort løbetiden. Du betaler det samme hver måned, men bliver færdig hurtigere. Det sparer flest renter.
• Behold løbetiden, sænk ydelsen. Du bliver færdig på samme tid, men får lidt mere luft i budgettet hver måned.

Spørg kreditgiveren, hvordan en ekstraindbetaling håndteres, før du overfører. Nogle aftaler forkorter automatisk løbetiden, andre sætter ydelsen ned.