Hvad er ÅOP? Sådan sammenligner du prisen på lån

Du har to tilbud på et lån på 50.000 kroner over 4 år. Lån A har en rente på 6 %, et oprettelsesgebyr på 3.000 kroner og et gebyr på 30 kroner om måneden. Lån B har en rente på 8 % og ingen gebyrer.

Lån A ser billigst ud, fordi renten er lavest. Men lånet med 6 % i rente har en ÅOP på 11,1 %, og lånet med 8 % i rente har en ÅOP på 8,3 %. Lånet med den laveste rente koster 2.213 kroner mere i alt.

Har du allerede et tilbud? Så kan du beregne ÅOP på dit tilbud eller se, hvad en normal ÅOP er.

ÅOP står for årlige omkostninger i procent. Det er renten plus de gebyrer og andre omkostninger, du skal betale for at få lånet, regnet om til én samlet procent pr. år. Forkortelsen bliver også skrevet AOP eller Å.O.P. Loven bestemmer, hvordan ÅOP regnes ud, så tallet kan sammenlignes på tværs af långivere.

Et gebyr er et fast beløb oven i renten, fx et oprettelsesgebyr, når lånet bliver oprettet, eller et gebyr hver måned. Skal du have en bestemt forsikring for at få lånet, er den også med i ÅOP.

I kreditaftaleloven hedder tallet »årlige omkostninger i procent« (§ 4, nr. 9). På engelsk hedder det APR, annual percentage rate. I Sverige og Norge kaldes det effektiv ränta og effektiv rente. I Danmark er »effektiv rente« ikke et begreb i loven, så brug ÅOP, når du sammenligner.

ÅOP kan ikke ganges med beløbet og antallet af år. Du betaler af hver måned, så du skylder mindre og mindre, og det tager ÅOP højde for. Et lån på 50.000 kroner over 4 år med 8 % i rente og ingen gebyrer har en ÅOP på 8,3 % og koster 8.591 kroner. Ganger du 8,3 % med 50.000 kroner og 4 år, får du 16.600 kroner, næsten det dobbelte.

Artiklen handler om ÅOP på lån. Ser du ÅOP ved en investering eller en pension, er det de årlige omkostninger ved din opsparing, og det er et andet tal.

Renten er prisen for at låne selve pengene. ÅOP er renten plus gebyrerne. Derfor er ÅOP næsten altid højere end renten, og jo større forskellen er, jo mere fylder gebyrerne i prisen.

Lån B har ingen gebyrer og alligevel en ÅOP på 8,3 % og ikke 8 %. Det skyldes, at renten bliver betalt hver måned og ikke én gang om året. 8 % om året er 0,67 % om måneden, og når renten bliver lagt til gælden hver måned, svarer det til 8,3 % om året. Det kaldes renters rente.

I tilbud og reklamer møder du tre procenter. Tabellen viser, hvad hver af dem har med.

En reklame med et regneeksempel skal altid vise debitorrenten. Den pålydende rente står der ikke altid. Du kan læse mere om debitorrente og om de forskellige slags rente på lån.

ÅOP er den årlige procent, hvor de penge, du får udbetalt, svarer præcis til alle dine betalinger af afdrag, renter og gebyrer, når hver betaling regnes tilbage til den dag, du fik pengene. Formlen står i bilag 1 til kreditaftaleloven og er den samme i hele EU.

Sådan udregner du ÅOP trin for trin

1. Skriv alle betalinger op med dato: udbetalingen til dig, hver ydelse og hvert gebyr.
2. Find den procent pr. måned, hvor dine betalinger, regnet tilbage til udbetalingsdagen, svarer præcis til det beløb, du fik udbetalt. Det kan ikke regnes direkte, så man prøver sig frem. Det klarer en beregner på et øjeblik.
3. Regn månedsprocenten om til en årlig procent: (1 + månedsprocent)¹² − 1.
4. Loven regner med 12 lige lange måneder og kræver, at ÅOP står med mindst én decimal.

Har lånet variabel rente, regnes ÅOP, som om renten og gebyrerne er de samme i hele løbetiden (kreditaftalelovens § 16, stk. 6). Du kan regne ÅOP på dit eget tilbud i ÅOP-beregneren længere nede.

Udregn ÅOP i Excel

I et regneark kan du finde månedsprocenten med funktionen RENTE (RATE i engelsk Excel). Den skal have antal måneder, den månedlige betaling inklusive gebyrer som et negativt tal og det beløb, du får udbetalt. For Lån B ovenfor er det=(1+RENTE(48;-1220,65;50000))^12-1, som giver 8,3 %. Har lånet et oprettelsesgebyr, som bliver trukket fra udbetalingen, skriver du det beløb, du faktisk får udbetalt.

Det er et lovkrav, at ÅOP står tre steder for de fleste lån: i reklamen, i et fast skema, du får, før du skriver under, og i selve låneaftalen.

• I reklamen. Nævner en reklame renten eller et andet tal for, hvad lånet koster, skal ÅOP også stå der. Det gælder også ord som »rentefrit«, »gratis« eller »ingen gebyrer«. ÅOP skal stå i et regneeksempel med et bestemt beløb og en bestemt løbetid. Loven kalder det et repræsentativt eksempel.
• I et skema, før du skriver under. Långiveren skal give dig et fast skema, der hedder Standardiserede europæiske forbrugerkreditoplysninger. Det ser ens ud hos alle långivere, og du skal have det på papir eller som en fil. Her står, hvem långiveren er, og hvad din rente, din ÅOP og det samlede beløb er. Nogle apps og hjemmesider låner ikke selv penge ud. Så står den rigtige långiver i skemaet.
• I selve aftalen. Her skal ÅOP stå igen. Har långiveren skrevet en for lav ÅOP i aftalen, skal du som hovedregel kun betale det, som den lave ÅOP svarer til.

Din egen ÅOP kan blive højere end i reklamen. Før du får lånet, skal långiveren vurdere, om du har råd til det. Det kaldes en kreditvurdering, og hos mange långivere afgør den også din rente. Sammenlign derfor de tilbud, du får efter kreditvurderingen, og ikke reklamerne.

Tre af linjerne hedder noget andet i vores tabeller og beregnere:

• Samlet kreditbeløb er det beløb, du får udbetalt.
• Samlede kreditomkostninger er det, lånet koster dig i kroner. Hos os hedder det »Lånet koster i alt«.
• Samlet beløb at betale er det, du låner, plus det, lånet koster. Hos os hedder det »Du betaler tilbage i alt«.

ÅOP omfatter de omkostninger, du skal betale for at få lånet. Frivillige forsikringer, rykkergebyrer, morarente, senere rentestigninger og omkostninger ved at betale lånet ud før tid er ikke med.

Med i ÅOP: rente, gebyrer og etableringsomkostninger

• Renten.
• Oprettelsesgebyret, som også kan hedde etableringsgebyr, etableringsomkostninger, stiftelsesprovision eller stiftelsesomkostninger.
• Faste gebyrer hver måned, hvert kvartal eller hvert år.
• Forsikringer, du skal have for at få lånet eller prisen fra reklamen.
• Gebyrer for en konto eller et kort, du skal have for at få lånet.
• Gebyr til en låneformidler, hvis du selv skal betale det.

Ikke med i ÅOP

• Afdrag. Det er de penge, du betaler tilbage af selve lånet, og ikke en omkostning.
• Forsikringer, du selv vælger. Det kan være en forsikring, der betaler lånet, hvis du bliver syg eller mister dit job. Kan du frit sige nej til den, er den ikke med.
• Hvis du betaler for sent. Rykkergebyrer og morarente er ikke med. Morarente er en ekstra rente, når du betaler for sent. Et rykkergebyr må højst være 100 kroner, og du kan højst få tre for den samme betaling (renteloven § 9 b).
• Hvis renten stiger. Har lånet variabel rente, er ÅOP regnet med renten den dag, du skrev under. Stiger renten, bliver lånet dyrere, men ÅOP i din aftale bliver ikke regnet om.
• Hvis du betaler lånet ud før tid. Det har du altid ret til, og så skal prisen sættes ned for den tid, der er tilbage. Har lånet fast rente, kan långiveren kræve en kompensation. Den må som hovedregel højst være 1 % af det, du betaler ud før tid, eller 0,5 %, hvis der er et år eller mindre tilbage. Læs mere i guiden om førtidsindfrielse.
• Udgifter ved selve købet, som du også skulle betale, hvis du betalte kontant, fx levering af en vare.

Sammenlign ÅOP på tilbud med samme lånebeløb og samme løbetid. Så er lånet med den laveste ÅOP som regel også det, der koster færrest kroner i alt.

• Forskellig løbetid? Find først ud af, hvor meget du kan betale om måneden. Bed så långiverne om tilbud med den samme løbetid. Så kan du sammenligne ÅOP direkte.
• Er ÅOP meget højere end renten? Så er det gebyrerne, der gør lånet dyrt. Det kan også være en forsikring, du skal have for at få lånet. Spørg långiveren, hvilke gebyrer der er, og om du kan slippe for nogle af dem.
• Se altid på kronerne. »Samlet beløb at betale« viser, hvad lånet koster dig i alt.

Hvad påvirker ÅOP?

• Gebyrerne. Jo større oprettelsesgebyr og faste gebyrer, jo højere ÅOP.
• Lånebeløbet. Et fast gebyr fylder mere på et lille lån. Et oprettelsesgebyr på 1.000 kroner betyder meget mere på et lån på 10.000 kroner end på 100.000 kroner.
• Løbetiden. Over kort tid skal gebyrerne betales af på få måneder, så ÅOP bliver højere. Over lang tid falder ÅOP, men lånet koster tit flere kroner.
• Kreditvurderingen. Hos mange långivere afhænger din rente af, hvordan de vurderer din økonomi.

Har du to tilbud, kan du sætte dem op mod hinanden i beregneren Sammenlign to lån. Vil du se, hvad en anden løbetid gør ved prisen, så brug beregneren for løbetid og samlet pris. Og vil du se ÅOP for flere lån på samme beløb og løbetid, så se sammenligningen af lån.

Skriv beløb, løbetid, rente og gebyrer fra dit tilbud. Så ser du ÅOP og prisen i kroner. Står oprettelsesgebyret i procent, så regn det om til kroner: 2 % af 70.000 kroner er 1.400 kroner. Bliver gebyret lagt oven i lånet, så sæt flueben i feltet under gebyrerne.

For et lån på 40.000 kroner over 5 år var den midterste startpris 11,6 % i ÅOP blandt de 7 lån, vi har tjekket. Bankernes startpriser lå fra 9,4 % til 12,4 %, og det ene låneselskab startede på 22,1 %. Priserne er tjekket på långivernes egne hjemmesider mellem 23. september og 12. oktober 2026.

En startpris er den laveste ÅOP, långiveren viser for lånet. Efter kreditvurderingen kan dit tilbud blive dyrere, og långiverne viser ikke, hvor mange der får startprisen.

Vi har kun taget lån med, hvor långiveren viser alle de priser, beregningen kræver. Kun ét låneselskab gjorde det, så tallet siger ikke noget om låneselskaber generelt. Vi bruger den midterste startpris (medianen) og ikke et gennemsnit, så ét dyrt lån ikke trækker tallet op. Sådan har vi regnet startpriserne.

Sådan kan du bruge tallene, hvis du låner 40.000 kroner over 5 år:

• Under 11,6 %: En lav ÅOP for dette beløb og denne løbetid. Dit tilbud er billigere end cirka halvdelen af startpriserne.
• Mellem 11,6 % og 12,4 %: Dit tilbud ligger inden for bankernes startpriser. Hent gerne ét tilbud mere, så du kan se, om du kan få lånet billigere.
• Over 12,4 %: Dit tilbud er dyrere end alle 6 bankers startpriser her. Spørg långiveren hvorfor, og hent mindst ét tilbud mere, før du skriver under.

Låner du et mindre beløb eller over kortere tid, er ÅOP som regel højere, fordi faste gebyrer fylder mere. Over længere tid er den som regel lavere. Mange långivere oplyser kun priser for bestemte beløb og løbetider, og kun ved 40.000 kroner over 5 år har vi priser fra nok lån til at vise et sammenligningsgrundlag. Se de enkelte långivere og kilderne bag tallene.

Næsten alle lån til forbrugere skal have en ÅOP. Et overtræk på kontoen og kredit helt uden renter og gebyrer er undtaget. Når du selv bestemmer, hvor meget af kreditten du bruger, regner loven med faste antagelser (bilag 1 til kreditaftaleloven, punkt 4). Derfor kan ÅOP på en kredit se høj ud, selv om du kun bruger lidt af den.

Har leasing en ÅOP?

Leaser du en bil uden pligt til at købe den, er det ikke en kreditaftale efter kreditaftaleloven (§ 3, stk. 1, nr. 5). Så skal der ikke oplyses en ÅOP.

I Danmark må et forbrugslån højst have en ÅOP på 35 % (lov om forbrugslånsvirksomheder § 11 a). Når du har betalt renter og gebyrer, der tilsammen svarer til det beløb, du lånte, må långiveren ikke kræve flere (§ 11 b). Begge lofter gælder for lån, der er aftalt fra 1. juli 2020, og boliglån er undtaget.

• Loftet på 35 % gælder alle, der låner penge ud til forbrugere: banker, låneselskaber, butikker og privatpersoner.
• Loftet på 100 % gælder også et inkassofirma eller et firma, der har købt gælden. Rykkergebyrer, morarente og inkassogebyrer tæller med. Om udgifter til en retssag eller fogedretten tæller med, er ikke helt klart.
• Har en långiver bare ét lån med en ÅOP på 25 % eller mere, må den ikke reklamere for sine lån (markedsføringslovens § 11 a). Den må kun vise dem i sin egen butik, på sin hjemmeside og i sin app.
• Et boliglån er her et lån med pant i en bolig, også en andelsbolig, eller et lån til at købe eller beholde en grund eller en bygning. Et billån med pant i bilen er ikke et boliglån.

Før lofterne kom, kunne kviklån have en ÅOP på flere hundrede procent, mest på grund af faste gebyrer på små beløb. Se regneeksemplet med et lille lån.

Fra 20. november 2026 gælder nye regler for lån (lov nr. 1322 af 20. november 2025). Reglen om, hvornår ÅOP skal stå i en reklame, er den samme som før. Reglerne om reklamer gælder fra den dag for alle reklamer. Reglerne om selve lånet gælder for lån, du skriver under på fra den dag.

• Reklamer for lån skal have advarslen »Advarsel! Det koster penge at låne penge« eller en advarsel, der siger det samme. Reklamer for boliglån behøver ikke have advarslen.
• Ingen reklame for lån må fremhæve, hvor nemt eller hurtigt du kan få lånet. Det gælder også boliglån.
• Betaler du et lån ud før tid, skal prisen sættes ned for den tid, der er tilbage. Alle omkostninger tæller med, også gebyrer, du betalte ved start.
• Flere former for »køb nu, betal senere« kommer ind under reglerne for lån.

Læs alle ændringerne i guiden om ÅOP-loftet og i guiden om kreditaftaleloven.