Debitorrente: renten på selve gælden

På dit lånetilbud står der ofte to tal tæt på hinanden: en debitorrente og en ÅOP. Måske 9 procent og 14 procent. Samme lån, to renter, hvordan kan det passe? Svaret er, at de to tal måler hver sin ting, og at det ene af dem er lettere at overse, end det burde være.

Debitorrenten er den, de fleste kigger på først, fordi den lyder som prisen på lånet. Men den fortæller kun halvdelen af historien: den rene rente på gælden, uden et eneste gebyr regnet med. Forstår du, hvad debitorrenten dækker (og hvad den lader ude) holder du op med at forveksle en pæn rente med et billigt lån.

Denne guide tager debitorrenten fra bunden: hvad tallet præcist er, hvordan det hænger sammen med nominel og pålydende rente, hvorfor det næsten altid er lavere end ÅOP, og hvorfor det betyder noget, hvor tit renten bliver lagt til din gæld.

Debitorrenten er den rente, der løber på selve gælden. Den fortæller, hvor stor en procentdel af din restgæld der bliver til rente hen over et år. Skylder du 50.000 kroner til en debitorrente på 9 procent, koster renten dig cirka 4.500 kroner det første år, regnet på gælden alene, før der overhovedet er tale om gebyrer.

Ordet peger på dig selv: en debitor er den, der skylder. Debitorrenten er altså renten, set fra gældssiden, prisen for at have pengene til låns, opgjort som en årlig procentsats af det, du har trukket på.

Det er vigtigt at holde fast i, hvad debitorrenten ikke indeholder. Den inkluderer ikke oprettelsesgebyret, ikke det månedlige administrationsgebyr og ikke en obligatorisk forsikring. Alt det ligger uden for debitorrenten, og netop derfor er den alene et upålideligt mål for, hvad lånet koster.

De tre ord bliver tit brugt i flæng, men de dækker ikke det samme tal. Forskellen er renters rente:

• Pålydende rente og nominel rente er to ord for den samme sats: den årlige rente, før renters rente er regnet med. Det er den sats, månedens rente regnes ud fra. Ved 8 % i pålydende rente er renten 8 delt med 12, altså 0,67 % om måneden.
• Debitorrente er det udtryk, kreditaftaleloven bruger. Forbrugerombudsmanden og de fleste danske långivere bruger det om den årlige rente med renters rente, stadig uden gebyrer. 0,67 % om måneden i 12 måneder giver en debitorrente på ca. 8,3 %.

Lovens definition siger ikke direkte, om renters rente skal regnes med, så du kan møde ordet debitorrente brugt om begge satser. Står der to rentesatser i et tilbud, er den laveste den pålydende rente. Ordet effektiv rente bruges også om renten med renters rente, og i den betydning er det samme tal som debitorrenten.

Her ligger den forveksling, der koster flest mennesker penge. Debitorrente og ÅOP lyder ens og står lige ved siden af hinanden, men de måler to forskellige ting:

• Debitorrenten er prisen for at låne selve beløbet, taxameteret på gælden. Ingen gebyrer.
• ÅOP lægger de obligatoriske gebyrer oven i renten og omregner det hele til én årlig procentsats. Det er den samlede regning.

Fordi ÅOP indeholder mere, er den næsten altid højere end debitorrenten. Og fordi gebyrerne kan struktureres vidt forskelligt, kan to lån med præcis samme debitorrente ende med meget forskellig ÅOP. Se, hvad der sker, når det eneste, der adskiller to lån, er gebyrerne:

Læg mærke til det: debitorrenten er 10,5 procent i begge kolonner. Havde du kun kigget på den, ville de to lån se identiske ud. Men Lån A koster dig omkring 3.400 kroner mere, og det er præcis summen af oprettelsesgebyret og de månedlige gebyrer. Debitorrenten fanger dem ikke. ÅOP gør.

Nu til det, der skiller den pålydende rente fra debitorrenten: tilskrivningsfrekvensen. Renten bliver sjældent lagt til gælden kun én gang om året. Den bliver typisk tilskrevet hver måned. Og det gør en forskel.

Når renten tilskrives månedligt, lægges den påløbne rente til gælden hver måned. Måneden efter beregnes renten af den lidt større gæld, altså også af den rente, der lige er lagt til. Du betaler rente af renten. Det er renters rente, og det betyder, at den rente, du reelt betaler over et år, bliver en anelse højere end den pålydende rente. Den højere sats er debitorrenten.

Sammenhængen kan skrives som en simpel formel. Er r den pålydende rente som decimaltal og n antallet af rentetilskrivninger om året, er debitorrenten lig med (1 + r/n) opløftet i n, minus 1. Jo større n, desto større bliver forskellen. Ved årlig tilskrivning (n = 1) er de to tal ens.

Debitorrenten kan være fast eller variabel, og valget har direkte betydning for, hvor forudsigelig din ydelse er.

En fast debitorrente er aftalt for hele løbetiden. Du kender din ydelse fra første dag, og den ændrer sig ikke, uanset hvad renteniveauet gør. Til gengæld er en fast rente ofte lidt højere end en variabel på det tidspunkt, du optager lånet, du betaler for forudsigeligheden.

En variabel debitorrente følger typisk en referencesats og justeres med jævne mellemrum. Den kan starte lavere, men den kan også stige, hvis renteniveauet stiger, og så vokser din ydelse. Ændrer kreditgiveren renten, har du krav på at blive underrettet, før ændringen træder i kraft.

Både debitorrente og ÅOP skal stå i tilbuddet: det er ikke noget, udbyderen kan vælge fra. Efter kreditaftaleloven skal du forud for aftalen have oplyst debitorrenten og betingelserne for at anvende den, og du skal have ÅOP illustreret ved et repræsentativt eksempel. Det giver dig to tal at holde op mod hinanden.

Den mest afslørende ting, du kan gøre, er at måle afstanden mellem de to. Ligger debitorrenten og ÅOP tæt på hinanden, er der få gebyrer. Er der langt fra debitorrenten op til ÅOP, ligger der store gebyrer i lånet, og så er det værd at spørge, præcis hvilke, og om nogen af dem kan undgås.