ÅOP-loft og omkostningsloft: hvad loven siger om prisen på forbrugslån

Søger du efter et rentetag på forbrugslån, leder du efter noget, der ikke helt findes. Der er ikke et loft over selve renten. Til gengæld er der et loft over den samlede årlige pris, ÅOP, og et loft over, hvor meget et lån i alt må koste i kroner. Begge blev indført med lov nr. 801 af 9. juni 2020, som i sin titel kaldes et »opgør med kviklån«.

ÅOP-loftet gør det ulovligt at indgå en aftale med en ÅOP over 35 %, uanset hvem der låner pengene ud. Omkostningsloftet sætter en grænse for, hvor meget en gæld kan vokse, hvis du ikke kan betale. Ved siden af dem står en tredje grænse på 25 % i markedsføringsloven. Den handler ikke om, hvad et lån må koste, men om hvem der må reklamere for det.

ÅOP, årlige omkostninger i procent, samler renten og de obligatoriske gebyrer i én årlig procentsats. Det er det tal, loftet sætter en grænse for. Efter § 11 a, stk. 1 i lov om forbrugslånsvirksomheder må ingen indgå en kreditaftale med en forbruger, hvis ÅOP overstiger 35 %. ÅOP skal regnes efter kreditaftalelovens § 16, altså på samme måde som det tal, du ser i ethvert lånetilbud. Du kan læse mere om selve tallet i guiden om ÅOP.

Tre detaljer er værd at kende:

• Grænsen er »overstiger 35 %«. En ÅOP på præcis 35,0 % er lovlig, alt derover er ikke.
• Det er ÅOP ved aftalens indgåelse, der tæller. Ifølge lovforslagets bemærkninger skal beregningen foretages, når aftalen indgås, og grænsen gælder uanset udviklingen i Nationalbankens diskontorente.
• Loftet gælder alle, der låner penge ud til forbrugere. Det gælder forbrugslånsvirksomheder og banker (§ 1, stk. 2), og det gælder andre erhvervsdrivende og privatpersoner (§ 1, stk. 6). Bemærkningerne nævner selv lån mellem forældre og børn som eksempel.

Loftet dækker alle slags forbrugerkredit undtagen boligkredit: kviklån, almindelige forbrugslån, kassekreditter og billån. Det er pant i fast ejendom til beboelse, der gør et lån til boligkredit, typisk et lån med pant i din bolig. Står en bil eller en båd som pant, er lånet stadig omfattet af loftet.

Det andet loft handler ikke om procent pr. år, men om kroner i alt. Efter § 11 b, stk. 1 må ingen opkræve flere omkostninger, når du har betalt omkostninger, der tilsammen svarer til 100 % af det samlede kreditbeløb. Låner du 20.000 kr., kan du altså højst komme til at betale 20.000 kr. i omkostninger oven i selve lånet. Lovforslagets bemærkninger siger det sådan, at du højst kan betale det dobbelte af lånet tilbage i renter, gebyrer og afdrag samlet set.

Hvad tæller med? Ifølge bemærkningerne er det de samlede omkostninger efter kreditaftalelovens § 4, nr. 7: renter, provision, gebyrer og andet honorar, og en forsikring, hvis den er et krav for at få lånet. Dertil kommer omkostningerne, hvis du ikke betaler til tiden. Morarenter, rykkergebyrer og inkassoomkostninger tæller også med.

Her adskiller de to lofter sig. ÅOP regnes uden omkostninger ved misligholdelse (kreditaftaleloven § 16, stk. 3, nr. 1), men omkostningsloftet medregner dem. ÅOP-loftet sætter grænsen for prisen, når lånet går som aftalt. Omkostningsloftet sætter grænsen for, hvor meget gælden kan vokse, hvis det går galt.

Loftet gælder også den, som lånet bliver overdraget til (§ 11 b, stk. 1, 2. pkt.). Ifølge bemærkningerne skal den nye ejer regne de omkostninger med, du allerede er blevet pålagt.

De tre grænser dækker næsten de samme lån. Den vigtigste undtagelse er boligkredit. Lofterne gælder kun aftaler, der er indgået fra 1. juli 2020 (lov nr. 801, § 4, stk. 2).

Loven siger ikke bare, at et lån over 35 % er forbudt. Den siger også, hvad der sker med aftalen, og svaret afhænger af, hvem der har lånt dig pengene.

• Långiver med tilladelse, banker og andre finansielle virksomheder: Aftalen bliver ikke ugyldig. Den løber videre, men långiveren kan ikke kræve højere omkostninger end svarende til en ÅOP på 35 % (§ 11 a, stk. 3). Långiveren skal genberegne aftalen (stk. 5), og bliver restgælden mindre, trækkes forskellen fra i de ydelser, der forfalder først (stk. 4). Ifølge bemærkningerne skal genberegningen ske på den oprindelige løbetid, så långiveren ikke kan forkorte lånet uden dit samtykke.
• Långiver uden tilladelse, andre erhvervsdrivende og privatpersoner: De kan kun kræve det samlede kreditbeløb tilbagebetalt (§ 11 a, stk. 6). Du betaler altså det lånte tilbage, men ingen renter og ingen gebyrer.

For omkostningsloftet er reglen enklere: Når loftet er nået, må der ikke opkræves mere. Har du alligevel betalt for meget, skal det overskydende ifølge bemærkningerne betales tilbage.

Ud over følgerne for selve aftalen kan grov eller gentagen overtrædelse af lofterne straffes med bøde eller fængsel i op til 4 måneder (§ 30, stk. 2). Finanstilsynet kan desuden inddrage en forbrugslånsvirksomheds tilladelse, hvis den groft eller gentagne gange tilsidesætter sine pligter efter loven (§ 18, stk. 1, nr. 6).

Den tredje grænse står i markedsføringsloven. Efter § 11 a, stk. 1 er markedsføring af kreditaftaler til forbrugere forbudt, hvis långiveren udbyder forbrugerkredit med en ÅOP på 25 % eller derover. Her er ordlyden »25 pct. eller derover«, så 25,0 % er omfattet.

Det vigtige er, at reglen ser på långiveren, ikke på det enkelte lån. Lovforslagets bemærkninger siger det direkte: Udbyder långiveren en enkelt kreditaftale med ÅOP på 25 % eller mere, må den ikke markedsføre nogen af sine kreditaftaler, heller ikke dem med lav ÅOP. Banker og sparekasser er ikke undtaget, og forbuddet gælder alle former for forbrugerkredit undtagen boligkredit, også kassekreditter og billån.

Långiveren selv må altså stadig vise lånene, også i sin egen app, som bemærkningerne nævner som eksempel. En butik må desuden vise kredit til køb af en bestemt vare sammen med varens kontantpris (stk. 3, nr. 3).

Alle andre er omfattet. Ifølge bemærkningerne gælder forbuddet både kreditgivere og kreditformidlere, og influenter og låneplatforme er nævnt som eksempler. En sammenligningsside på internettet regnes ikke som långiverens eget fjernsalgssystem, så undtagelsen i stk. 3 gælder ikke for en side som denne. Forbuddet rammer markedsføring af lånene, ikke långiverens navn eller logo i sig selv. Det afgørende er, om der opfordres til at optage lån.

Overtrædelse straffes med bøde (markedsføringslovens § 37, stk. 3). Markedsføringsloven § 11 b forbyder desuden enhver markedsføring af lån og långivere i forbindelse med markedsføring af spil, med enkelte undtagelser.

Lov nr. 1322 af 20. november 2025 ændrer reglerne for reklame for lån fra 20. november 2026. Grænserne på 35 %, 100 % og 25 % er ikke ændret. Til gengæld kommer der nye krav til, hvordan der må reklameres:

• Rimelig og entydig reklame (§ 11 c): Markedsføring af kreditaftaler til forbrugere skal være rimelig, entydig og ikke vildledende. Den må ikke give forkerte forventninger om, hvorvidt du kan få kreditten, hvad den koster, eller hvad du i alt skal betale.
• Fire forbud (§ 11 d): Reklame for lån må ikke opfordre dig til at søge kredit ved at antyde, at kredit vil forbedre din økonomi. Den må ikke sige, at lån, du allerede har, eller kredit, der er registreret i en database, betyder meget lidt eller intet for vurderingen af en ansøgning. Den må ikke fejlagtigt antyde, at kredit giver flere penge, kan erstatte opsparing eller hæve din levestandard. Og den må ikke fremhæve, hvor nemt eller hurtigt du kan få kredit.
• Advarsel (§ 18, stk. 1): Al reklame for lån, bortset fra boligkredit, skal have en klar og tydelig advarsel: »Advarsel! Det koster penge at låne penge« eller en tilsvarende ordlyd.

Overtrædelse af §§ 11 c og 11 d kan straffes med bøde (§ 37, stk. 3). Fra samme dato nævner lov om forbrugslånsvirksomheder udtrykkeligt, at omkostningsloftet i § 11 b, stk. 1 også gælder kredit fra andre erhvervsdrivende og fra privatpersoner (§ 1, stk. 6, som ændret ved lov nr. 1322, § 3, nr. 9). Loven hedder fra den dag »Lov om forbrugslånsvirksomheder og registrering af kreditformidlere«.

ÅOP regnes efter formlen i kreditaftalelovens bilag 1. Kort fortalt finder man den årlige procentsats, hvor nutidsværdien af alt det, du betaler, svarer præcis til det, du får stillet til rådighed. Et år kan regnes som 12 lige lange måneder, og ÅOP angives med mindst én decimal. Et fast gebyr vejer tungere, jo mindre beløbet er, og jo kortere tid du har pengene.

Rente og gebyr er de samme i alle fire rækker. Det eneste, der ændrer sig, er beløbet, og alligevel går ÅOP fra under 20 % til næsten 50 %. Derfor er det især små lån med faste gebyrer, loftet rammer. Det er den samme mekanisme, der gør kviklån så dyre målt i ÅOP. Du kan selv regne på andre beløb og løbetider i låneberegneren.

Kreditportalen er en sammenligningsside. Efter bemærkningerne til markedsføringslovens § 11 a er låneplatforme omfattet af forbuddet, og en sammenligningsside er ikke långiverens eget fjernsalgssystem. Vi kan derfor ikke vise lån fra en långiver, der har kredit med en ÅOP på 25 % eller mere, heller ikke hvis det lån, vi ville vise, selv ligger langt under.

Vi tester hver långiver, ikke kun det enkelte lån. Vi ser på den kredit, långiveren udbyder i Danmark, også kassekredit, overtræk og kort, og vi regner med långiverens egne offentliggjorte satser, gebyrer og beløbsgrænser. Kan vi ikke kontrollere priserne hos långiveren selv, viser vi ikke långiveren. Vi tager ikke betaling fra långivere, men går ud fra, at reglen gælder os alligevel, fordi forbuddet ifølge bemærkningerne omfatter enhver handling i erhvervsøjemed, der skal fremme afsætningen af kreditaftaler.

Hvordan vi kontrollerer og beregner tallene, står under metode. Hvilke långivere vi har fravalgt, og hvorfor, står på siden om markedsdækning. De långivere, der er tilbage, kan du stille op mod hinanden i sammenligningen af lån.