Fortrydelsesret: du har 14 dage til at fortryde et lån

Klokken er 23. Du har lige klikket lånet til den nye sofa hjem, og allerede nu sidder følelsen der: fortrydelsen. Var det nu også en god idé? Renten var højere, end du troede, og pludselig virker hele beslutningen forhastet. Kan du stadig komme ud af det igen?

Ja. I 14 dage kan du fortryde et forbrugslån, uden at du skal give nogen grund. Det er en af de stærkeste rettigheder, du har som låntager, og en, mange slet ikke ved, de har. Den gælder, uanset om du har fortrudt renten, beløbet eller bare hele idéen.

Denne guide viser dig, hvordan du bruger fortrydelsesretten rigtigt: hvornår de 14 dage løber fra, hvordan du giver besked, hvad du skylder tilbage, og hvornår retten ikke gælder. Alt sammen med konkrete tal og trin, du kan følge, hvis du står med fortrydelsen i maven lige nu.

Fortrydelsesret betyder, at du kan træde tilbage fra en aftale, du allerede har indgået, som om den aldrig var blevet indgået. På lån er den lovbestemt: efter kreditaftalelovens § 19 kan du inden for en frist på 14 kalenderdage fortryde en kreditaftale. Du behøver ikke en begrundelse, og långiver kan ikke sætte betingelser op, der gør det sværere for dig.

Det vigtige ord er kalenderdage. Weekender og helligdage tæller med. Fristen er altså 14 dage i træk, ikke 14 hverdage. Derfor er det klogt at handle med det samme, hvis du er i tvivl, i stedet for at lade dagene løbe.

Her snubler mange. Fristen starter nemlig ikke altid den dag, du skriver under. Efter § 19, stk. 2 løber de 14 dage fra det seneste af to tidspunkter:

• den dag, hvor kreditaftalen blev indgået, eller
• den dag, hvor du modtog aftalevilkårene og de lovpligtige oplysninger, hvis det er senere.

Det er godt nyt for dig. Fik du først aftalens vilkår og oplysninger nogle dage efter underskriften, er det den senere dato, der tæller. Og har du aldrig fået de lovpligtige oplysninger, er fristen ikke begyndt at løbe endnu. For lån fra 20. november 2026 udløber fristen dog senest 12 måneder og 14 dage efter, at aftalen blev indgået, medmindre långiveren ikke har oplyst dig om fortrydelsesretten i aftalen (§ 19, stk. 4). Er et lån fra samme dag knyttet til køb af en vare med en returpolitik, der giver fuld tilbagebetaling i mere end 14 dage, kan du fortryde lånet lige så længe (§ 19, stk. 5).

For lån fra 20. november 2026 kommer der også en ny påmindelse. Fik du oplysningerne før aftalen mindre end en dag, før du blev bundet, skal långiveren sende dig en påmindelse om din fortrydelsesret, og om hvordan du bruger den. Påmindelsen skal komme mellem 1 og 7 dage efter, at aftalen er indgået, på papir eller på et andet varigt medium, du har valgt (§ 7 a, stk. 2).

Selve fremgangsmåden er enkel, men rækkefølgen betyder noget. Følg de fire trin her, så er du dækket ind hele vejen.

Det korte svar: pengene, du fik, og en beskeden rente for de dage, du havde dem. Ikke mere. Loven er meget præcis her, og den er skruet sammen, så det ikke skal kunne betale sig for långiver at gøre fortrydelsen dyr.

Efter § 19 skal du betale kapitalen (hovedstolen, du fik udbetalt) plus de renter, der er løbet på fra den dag, pengene blev udbetalt, til den dag, du betaler dem tilbage. Renterne regnes ud fra den aftalte debitorrente. Långiver har ikke ret til nogen anden kompensation. Den eneste undtagelse er gebyrer, långiver allerede har betalt til en offentlig myndighed, og som ikke kan refunderes.

Renten lyder måske skræmmende, men i praksis er den lille. Du betaler jo kun for nogle få dage. Regnestykket er enkelt: hovedstolen gange debitorrenten, delt med 365 dage, det giver renten pr. dag. Den ganger du med antallet af dage, du havde pengene. Og netop det rentebeløb pr. dag skal långiver oplyse dig om allerede i aftalen, så du ikke selv skal regne (§ 8, stk. 2, nr. 16).

Der er dog én ting, du ikke må undervurdere: hovedstolen. Renten er lille, men de 30.000 kr. skal rent faktisk kunne betales tilbage inden for 30 dage. Har du allerede brugt pengene (købt køkkenet, betalt regningen, sendt dem videre) skal du skaffe beløbet fra anden side. Kan du ikke det, ender du med en misligholdt aftale i stedet for en pæn fortrydelse.

Sker det, kan du på sigt risikere at blive registreret som dårlig betaler i et kreditoplysningsbureau, men først hvis betingelserne i databeskyttelsesloven er opfyldt, blandt andet at gælden er over 1.000 kr. til samme kreditor, og at kreditor har din skriftlige erkendelse eller har taget retslige skridt (§ 21, stk. 3). Derfor handler det gode råd om fortrydelse lige så meget om at have pengene klar som om at sende beskeden i tide.

Fortrydelsesretten i § 19 dækker de fleste almindelige forbrugslån. Men et par aftaletyper falder uden for, eller følger andre regler. Kend dem, før du regner med de 14 dage:

• Butikkens egen »køb nu, betal senere«. Giver butikken dig selv tid til at betale, uden renter og gebyrer og uden at et andet firma yder kreditten, falder aftalen uden for kreditaftaleloven, hvis du skal betale senest 90 dage efter, at du fik varen. For aftaler fra 20. november 2026 er grænsen 50 dage, og køber du på nettet hos et stort firma, er den 14 dage (§ 3, stk. 1, nr. 1, og stk. 2). Andre rentefrie lån er som udgangspunkt omfattet af loven.
• Kassekredit og overtræk. For en kassekredit, der er aftalt før 20. november 2026 og skal betales tilbage på anfordring eller inden tre måneder, gælder § 19 ikke (§ 3, stk. 2). En kassekredit, du aftaler fra 20. november 2026, kan du fortryde som andre lån. Overtræk, som banken blot tillader på din konto, er stadig ikke omfattet af § 19 (§ 3, stk. 1, nr. 6).
• Realkreditlån med pant i fast ejendom. Lån med pant i fast ejendom, der ydes på baggrund af obligationsudstedelse, er undtaget fra § 19 (§ 19, stk. 7, for lån fra 20. november 2026 stk. 9).
• Andre boliglån. Boligkreditaftaler følger et andet regelsæt med en egen betænkningsperiode. Tjek den konkrete aftale og de regler, der gælder for boliglån.

At § 19 ikke gælder, er ikke det samme som, at du står helt uden rettigheder. Der kan gælde andre regler for netop din aftaletype, så læs altid aftalen, og spørg långiver, hvis du er i tvivl om, hvilken frist der er din.