Gratis gældsrådgivning i Danmark

Gratis hjælp til gæld kommer fra tre forskellige steder. De overlapper lidt, men de har hver deres styrke. Den offentlige retshjælp er stærkest på det juridiske. De frivillige rådgivninger er stærkest på overblik og budget. Kommunen er indgangen, hvis du også har brug for anden social hjælp.

Offentlig retshjælp er en lovhjemlet ordning, hvor staten giver tilskud til juridisk rådgivning. Den er delt op i tre trin, og det er værd at kende forskellen, fordi det første trin er gratis for alle, mens de to næste afhænger af din indkomst.

Trin 1 er grundlæggende mundtlig rådgivning. Den dækker ikke kun de juridiske spørgsmål, men også de praktiske og økonomiske muligheder, du har, så du får et grundlag for at beslutte, om du vil gå videre. Der er ingen indkomstgrænse, og du kan bruge den til en første vejledning om gæld, inkasso og hvad du kan gøre.

Trin 1 gives blandt andet af advokatvagterne, hvor frivillige advokater rådgiver gratis. Rådgivningen er mundtlig, ofte anonym, og man møder typisk personligt op i åbningstiden. Advokatvagten skriver ikke breve og fører ikke din sag, det hører under de næste trin. Advokatsamfundet har en oversigt over advokatvagterne på advokatsamfundet.dk(åbner i ny fane).

Trin 2 og 3 er videregående hjælp fra en advokat. Trin 2 dækker rådgivning og enkelte skriftlige henvendelser af sædvanlig art, for eksempel en ansøgning om fri proces, enkle dokumenter og deltagelse i møder. Trin 3 er yderligere rådgivning med henblik på at nå et forlig i en tvist. Begge dele forudsætter, at du opfylder de økonomiske betingelser.

Ud over advokatvagterne findes der faste retshjælpskontorer. De er uafhængige institutioner med statstilskud efter retsplejelovens § 324, og Civilstyrelsen godkender og administrerer ordningen. De kan tage sig af alle tre trin. To eksempler er Aarhus Retshjælp(åbner i ny fane) og Retshjælpen i København(åbner i ny fane). De hjælper inden for de fleste retsområder, herunder gæld.

For trin 2 og 3, og for fri proces, gælder faste indkomstgrænser. Ligger din indkomst under grænsen, er du økonomisk berettiget. De samme grænser afgør begge dele.

Et forbehold, mange snubler over: de tal, der står i selve lovteksten, er ikke de tal, der gælder i dag. Retsplejeloven nævner 236.000 kr. for enlige, men det er et beløb i 2005-niveau. Beløbene reguleres hvert år den 1. januar efter retsplejelovens § 326, og de aktuelle tal offentliggøres i en bekendtgørelse. Slå derfor altid det gældende års beløb op, som er dem i tabellen ovenfor.

Ved siden af den offentlige retshjælp findes der en række frivillige og almennyttige rådgivninger. De er ofte stærkest dér, hvor du har mest brug for det i en gældssituation: at få overblik, lægge et budget, vurdere din betalingsevne og lægge en plan. Flere af dem kan også kontakte dine kreditorer på dine vegne og vejlede om eftergivelse og gældssanering.

Rådgivningen er gratis, fortrolig og uafhængig, fordi organisationerne hverken sælger lån eller tjener på, hvad du beslutter. Nogle af tilbuddene er målrettet personer med lav indkomst eller lavt rådighedsbeløb, så adgangen kan variere.

Blandt de landsdækkende eller flere steder tilstedeværende tilbud er Forbrugerrådet Tænks Økonomi- og Gældsrådgivning(åbner i ny fane), der rådgiver ved personligt fremmøde flere steder i landet samt online, på telefon og mail. KFUM's Sociale Arbejde(åbner i ny fane) tilbyder økonomi- og gældsrådgivning flere steder, og Den Sociale Retshjælps Fond(åbner i ny fane) har både retshjælp og gældsrådgivning. I København tilbyder den selvejende institution Settlementet(åbner i ny fane) gratis gælds- og økonomirådgivning, blandt andet til borgere på overførselsindkomst eller med lav indkomst.

Din kommune er også en indgang. Kommunen har pligt til at tilbyde gratis social rådgivning, og den kan bruges som et første sted at henvende sig, især hvis din gæld hænger sammen med andre problemer.

Ud over den generelle rådgivning skal kommunen efter servicelovens § 12 tilbyde gratis, også opsøgende, rådgivning til personer med nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer. Har gælden hængt ved længe og fyldt meget, kan du falde ind under den gruppe.

Du finder din kommunes tilbud ved at kontakte kommunens borgerservice og spørge efter økonomi- eller gældsvejledning. Som eksempel har Københavns Kommune en gratis gældsvejledning(åbner i ny fane), man kan booke tid til. Vi lister ikke de enkelte kommuners tilbud her, fordi de er forskellige og ændrer sig, og fordi den mest pålidelige kilde er din egen kommune.

Skylder du penge til det offentlige, for eksempel restskat, for meget udbetalt ydelse eller ubetalte gebyrer, er det Gældsstyrelsen(åbner i ny fane), der inddriver kravet. Gældsstyrelsen er ikke en rådgiver, men den er vigtig at forstå, fordi mulighederne her er anderledes end hos en privat kreditor.

Der er især tre muligheder at kende:

For næsten al den rådgivning, denne side handler om, er svaret ja. Trin 1 hos advokatvagten er gratis for alle. De frivillige rådgivninger og kommunens rådgivning koster ikke noget. Der er ingen skjulte gebyrer, og du forpligter dig ikke til noget ved at møde op.

Undtagelsen er advokatretshjælp på trin 2 og 3, hvor der er en egenbetaling på 342,50 kr. henholdsvis 1.565 kr. i 2026. Og selv den bortfalder, hvis retshjælpen sker i forbindelse med en ansøgning om fri proces, for så betaler staten det hele.

Bestemmelsen er en beskyttelse for dig. Advokaten skal fortælle dig prisen på forhånd og vejlede dig om andre muligheder, før der sættes noget i gang. Du kan altså ikke ende med en regning, du ikke er blevet varslet om.

Hvad er så ikke gratis?

Selve gældssaneringssagen ved skifteretten er ikke dækket af advokatretshjælpen på trin 2 og 3. Og de kommercielle firmaer, der reklamerer med gældsrådgivning eller med at samle din gæld, tager betaling. Dem behandler vi ikke her, for de hører ikke til den gratis hjælp. Begynd med de gratis kanaler.

Et rådgivningsmøde bliver langt mere værd, hvis du kommer forberedt. Rådgiveren kan kun lægge en plan ud fra de tal, du har med. Har du dem klar, kan mødet bruges på løsningen i stedet for på at samle papir. Du kan skrive listen ned på et stykke papir hjemmefra.

Meget af det, en gældsrådgiver gør, kan du i princippet selv. Men en rådgiver kender reglerne, taler med kreditorerne til daglig og kan se din situation udefra. Det er ofte det, der flytter en fastlåst sag.

En rådgiver kan blandt andet:

Skabe overblik. Samle al gælden ét sted, så du ved præcis, hvad du skylder, til hvem og hvornår.

Vurdere din betalingsevne. Regne ud, hvad du realistisk kan afdrage, så du ikke lover mere, end du kan holde.

Forhandle med kreditorerne. Kontakte dem på dine vegne og forsøge at få en holdbar aftale i stand.

Vurdere de rigtige veje. Fortælle dig, om afdragsordning, eftergivelse eller gældssanering er en mulighed i din situation, og hjælpe med ansøgninger.

Der er ikke ét sted med alle tilbud samlet, men tre indgange dækker det meste. Din kommunes borgerservice kan oplyse om kommunal økonomi- og gældsvejledning. Civilstyrelsen godkender og fører tilsyn med retshjælpskontorerne. Og Advokatsamfundet har en oversigt over advokatvagterne.

Vi opgør bevidst ikke ventetider eller antal steder på denne side, fordi de tal ikke kan bekræftes fra én pålidelig kilde og hurtigt bliver forældede. Adgang, indkomstgrænser og åbningstider varierer og skal tjekkes hos det konkrete tilbud.

Det vigtigste er ikke, hvilken dør du vælger. Det er, at du åbner en af dem. Jo før du søger hjælp, jo flere muligheder er der stadig i behold, og jo mindre når gælden at vokse. Du er langtfra den første, der har stået her, og hjælpen er der, netop fordi mange gør det.