Lønindeholdelse

Lønindeholdelse er altså en inddrivelsesform, der er knyttet til denne lov, loven om inddrivelse af gæld til det offentlige. Det er en administrativ tvangsinddrivelse, som ikke kræver en dom eller en tur i fogedretten først. Men den findes kun for gæld til det offentlige: restskat, moms, for meget udbetalt SU, kontrolafgifter, underholdsbidrag der er overdraget til inddrivelse og lignende krav.

Beslutningen kan kun træffes af restanceinddrivelsesmyndigheden. Efter loven er det told- og skatteforvaltningen, og i praksis er det Gældsstyrelsen, der udfører opgaven. Kompetencen er tydeligt placeret ét sted.

Det er også kernen i, hvorfor en privat kreditor ikke kan lønindeholde. Når en offentlig fordring sendes til inddrivelse, overtager restanceinddrivelsesmyndigheden kreditorbeføjelserne, jf. lovens § 3, stk. 1. Beføjelsen til at træffe afgørelse om løntræk er ved lov forbeholdt denne ene myndighed. Der findes ingen tilsvarende hjemmel for private kreditorer.

En privat kreditor, der vil have fat i din indtægt, må derfor gennem fogedretten og få foretaget udlæg efter retsplejelovens regler. Det er en anden proces med andre grænser, som du kan læse om i guiderne fra regning til fogedret og fogedretten.

Lønindeholdelse kommer ikke som en overraskelse på lønsedlen. Hovedreglen er, at du skal varsles skriftligt, før trækket sættes i gang.

Varslet er ikke bare en besked. Det skal ifølge samme bestemmelse fortælle:

Fristen på mindst 14 dage er vigtig. Det er dit vindue til at handle. Sender du budgetskemaet ind, skal oplysningerne indgå i vurderingen af, om der overhovedet skal lønindeholdes, og med hvilken procent. Reagerer du ikke, kan trækket iværksættes efter varslet, og du får derefter straks en skriftlig afgørelse, jf. § 14, stk. 5.

Varsel kan kun undlades i én snæver situation: hvis du hverken er tilmeldt folkeregisteret, har oplyst en adresse, breve kan sendes til, eller kan modtage Digital Post, jf. § 14, stk. 6. Med andre ord kun, når det reelt er umuligt at få fat i dig.

Der er to måder at fastsætte trækket på. Den første er tabeltrækket, hvor beløbet udledes af en tabel ud fra din indkomst. Den anden er en konkret betalingsevnevurdering efter budget, som vi kommer til længere nede. Tabellen er udgangspunktet.

"Ud fra indkomstens størrelse" er tabeltrækket. Trækket beregnes som en afdragsprocent af din årlige nettoindkomst. Procenten stiger, jo mere du tjener, og den er lavere, hvis du har forsørgerpligt over for børn. Den samme tabel bruges til afdragsordninger for offentlig gæld, så en afdragsordning og en lønindeholdelse hviler på samme beregning.

Læg mærke til tre ting. For det første topper afdragsprocenten på 60 procent af nettoindkomsten. For det andet er forskellen på at have børn eller ej stor: ved samme indkomst betaler en børnefamilie en lavere procent. For det tredje er der en absolut overgrænse: det samlede træk, altså skat plus lønindeholdelse, kan aldrig overstige 100 procent af indkomsten, jf. lovens § 10, stk. 3.

Hele beregningen hviler på ordet nettoindkomst, og det betyder noget helt bestemt her. Det er hverken din bruttoløn eller din skattepligtige indkomst. Det er dine indtægter efter en række bestemte fradrag.

Det er værd at bemærke: penge til dine børn og boligstøtte tælles ikke med som din indkomst. De er beskyttet i beregningen. Derefter trækkes en række udgifter fra, før du når nettoindkomsten.

Nettoindkomsten opgøres separat for dig og en eventuel ægtefælle. Det er denne nettoindkomst, ganget op til et årsbeløb, der bruges i tabellen.

Sæt din månedlige nettoindkomst ind, og se hvad tabeltrækket omtrent bliver. Beregneren bruger afdragstabellen fra bekendtgørelsen i 2024-niveau og viser både afdragsprocenten og kronebeløbet. Det er et overslag, ikke en afgørelse.

Tabeltrækket er hovedreglen, men det er ikke den eneste mulighed. Sender du budgetskemaet ind, bliver trækket i stedet fastsat efter din konkrete betalingsevne. Det er ofte lavere, og det er den ene handling, der reelt kan ændre beløbet.

I stedet for en fast procent regner budgettet baglæns: din nettoindkomst minus dine rimelige, dokumenterede udgifter og et fast rådighedsbeløb. Det, der er tilbage, er den maksimale betalingsevne. Har du intet tilbage, er der intet at inddrive.

Rådighedsbeløbet er de penge til daglige fornødenheder, du altid skal have i behold. I 2024-niveau er det 6.990 kr. om måneden for en enlig og 11.850 kr. for et par. Har du hjemmeboende børn, lægges der desuden et rådighedsbeløb til pr. barn efter barnets alder, jf. § 21, stk. 3, nr. 4: 1.900 kr. for de 0- til 1-årige, 2.430 kr. for de 2- til 6-årige og 3.500 kr. for de 7- til 17-årige (alle 2024-niveau). Alle beløbene reguleres hvert år.

Viser vurderingen, at du ikke kan beholde det nødvendige til en beskeden levefod for dig og din husstand, kan der gives henstand, jf. § 14, stk. 7. Det betyder, at lønindeholdelsen midlertidigt ikke gennemføres.

Lønindeholdelse sker i din A-indkomst, altså den indkomst, dit skattekort bruges på. Det er ikke kun løn. Mange offentlige ydelser udbetales som A-indkomst og kan derfor i princippet være omfattet.

Der er én klar undtagelse i selve loven: indkomst under forskerskatteordningen (kildeskattelovens § 48 E) kan der ikke lønindeholdes i. For visse andre typer A-indkomst kan skatteministeren fastsætte, at der kun kan ske lønindeholdelse i begrænset omfang, jf. lovens § 10, stk. 12. Enkelte fordringstyper er desuden undtaget efter lovens bilag 1.

Om der konkret kan trækkes i for eksempel sygedagpenge, kontanthjælp eller folkepension, afhænger derfor af, hvordan ydelsen er klassificeret, og af de særlige regler. Det er ikke noget, du bør gætte på: det fremgår af dit varsel, hvilken indkomst der er lagt til grund. Det gennemgående værn er, at du altid skal have en beskeden levefod tilbage.

En lønindeholdelse er ikke permanent, og der er ingen fast slutdato. Den løber, indtil den omfattede gæld er dækket, eller indtil en ny vurdering ændrer den. Fem situationer er værd at kende.

Når al den gæld, trækket dækker, er betalt, ophører lønindeholdelsen. Er der trukket for meget, oversendes det overskydende beløb til modregning i anden gæld eller udbetales til dig, jf. lovens § 10, stk. 9. Staten beholder ikke det overskydende beløb.

Gældsstyrelsen kan sætte trækket op eller ned, hvis dine økonomiske forhold ændrer sig, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 9. Skal trækket sættes op, fordi din betalingsevne er steget, skal du varsles på ny med samme frist på mindst 14 dage.

Bliver din økonomi dårligere, kan du selv bede om en ny betalingsevnevurdering. Mere om den i næste afsnit.

Viser en budgetvurdering, at der ikke er noget at inddrive, kan der gives henstand, jf. § 14, stk. 7. Så er trækket midlertidigt sat i bero.

Når en lønindeholdelse afløses af en ny afgørelse, ophører den gamle formelt ved afgørelse, og du pålægges ikke et nyt gebyr for skiftet, jf. lovens § 10, stk. 7.

Der er to forskellige veje, alt efter hvad du er uenig i. Vælg den rigtige, så din henvendelse lander det rigtige sted.

Er trækket for stort i forhold til din økonomi? Så handler det om betalingsevnen, ikke om en fejl i afgørelsen. Har du en årlig nettoindkomst på eller over lavindkomstgrænsen og væsentligt ændrede økonomiske forhold, kan du kræve en ny betalingsevnevurdering.

Er du uenig i selve afgørelsen eller i kravet? Så er det en klagesag. Afgørelser om inddrivelse kan påklages til Landsskatteretten. Klagen sendes skriftligt til restanceinddrivelsesmyndigheden.

Der er én vigtig undtagelse. Drejer det sig om en kontrolafgift, for eksempel efter færdselsloven, medielovgivningen, jernbaneloven eller loven om trafikselskaber, prøves indsigelser mod lønindeholdelsen ikke af Landsskatteretten, men af fogedretten. Her er fristen kun 4 uger fra, du har modtaget meddelelsen om lønindeholdelse, jf. lovens § 18, stk. 1 og 3. Er dit krav en parkerings- eller kontrolafgift, er det altså en hurtigere frist, du skal være opmærksom på.