Hvad må fogedretten ikke tage?

Et udlæg er den måde, et pengekrav bliver tvangsfuldbyrdet på. Fogedretten giver kreditor en sikkerhedsret i et eller flere af dine aktiver, så kravet kan dækkes. To ting er værd at forstå, før vi ser på undtagelserne.

Læg mærke til ordene skyldnerens formue. Der gøres udlæg i dine egne aktiver, ikke i andres. Det er hele grunden til, at din ægtefælles og dine børns egne ting som udgangspunkt er uden for rækkevidde. Læg også mærke til nødvendig til dækning af kravet: fogedretten må ikke tage mere, end der skal til.

Den anden regel siger, hvad der overhovedet kan gøres udlæg i.

Der kan altså gøres udlæg i næsten enhver type aktiv, du ejer, så længe det kan identificeres. Der kan ikke gøres udlæg i noget, du først erhverver senere, for eksempel fremtidig løn eller en arv, du endnu ikke har fået. At en ting allerede er pantsat, for eksempel en bil med billån, forhindrer ikke udlæg. Udlægget lægger sig blot bag ved den eksisterende ret.

Fra denne brede hovedregel gør loven så en række undtagelser. Den vigtigste er trangsbeneficiet.

Det er kernen. Bemærk, at reglen ikke nævner nogen genstande ved navn og ikke nævner noget beløb. Den bruger et kriterium: er tingen nødvendig for et beskedent hjem og en beskeden levefod? Er den det, kan der ikke gøres udlæg i den.

Det er derfor, trangsbeneficiet ikke er en liste. To familier kan eje den samme ting, hvor den for den ene er nødvendig og for den anden er luksus. Fogedretten skønner konkret. Ordene "beskedent" og "nødvendigt" sætter barren lavt: reglen sikrer et hjem, der fungerer, ikke et hjem, som det var, før gælden opstod.

Tre ting gør reglen skarpere, end den ser ud.

Der står "for skyldneren og hans husstand". Beskyttelsen gælder ikke kun dig, men også dem, du bor sammen med. Børnenes seng og familiens køleskab er lige så nødvendige, uanset hvem af jer der ejer dem.

Reglen siger udtrykkeligt "bortset fra fast ejendom". Der kan altså gøres udlæg i dit hus. En andelsbolig er ikke fast ejendom og kan derfor være omfattet, men kun under to skrappe betingelser i § 509, stk. 2: boligen skal være beskeden, og andelen må ved et tvangssalg ikke indbringe et beløb, der klart overstiger, hvad det koster at komme ind i en tilsvarende passende bolig.

Det er den eneste faste beløbsgrænse i bestemmelsen, og den gælder kun arbejds- og studieredskaber. Dyrt værktøj eller dyrt udstyr, du bruger i dit erhverv, er ikke beskyttet af denne regel. Almindeligt indbo er dækket af stk. 1, som ingen beløbsgrænse har.

Skemaet herunder samler de spørgsmål, folk oftest stiller. Kolonnen Udgangspunkt er netop et udgangspunkt: på de dyre og de svære ting afgør fogedretten det konkret.

Det almindelige indbo er det, folk er mest bange for at miste, og det er også der, beskyttelsen er stærkest. En seng, et bord, stole, et køleskab, et komfur og en almindelig vaskemaskine er svære at undvære i et hjem, der skal fungere. Den slags vil normalt være omfattet af trangsbeneficiet.

Loven opstiller som nævnt ingen liste, og den sætter ingen kroner på. Hvilke konkrete genstande der er beskyttet, afgøres af fogedrettens praksis, ikke af lovteksten. Det, teksten giver dig, er kriteriet: er tingen nødvendig for et beskedent hjem?

To andre bestemmelser beskytter bestemte ting i hjemmet, uanset hvad der ellers måtte gælde.

Nødvendige hjælpemidler ved sygdom eller handicap, for eksempel en kørestol, et høreapparat eller en protese, kan der aldrig gøres udlæg i. Der er ingen beløbsgrænse i bestemmelsen.

Ting med en særlig personlig betydning, for eksempel et arvestykke eller en vielsesring, er beskyttet, så længe værdien ikke er så høj, at det ville være urimeligt over for kreditor at friholde dem. En billig, men følelsesmæssigt vigtig genstand tages derfor normalt ikke, mens et værdifuldt arvesmykke godt kan blive taget.

Beskyttelsen har klare grænser. En del af det, folk regner for sikkert, kan faktisk tages.

Fast ejendom er udtrykkeligt undtaget fra trangsbeneficiet. Der kan altså gøres udlæg i dit hus, også selv om det er dit hjem. Et udlæg i boligen fører ikke automatisk til tvangsauktion. Fogedretten kan bestemme, at der ikke må begæres auktion, så længe du overholder en afdragsordning, jf. § 525, stk. 2.

Kontanter i lommen eller i hjemmet er ikke beskyttet. Ved udlæg i rede penge går beløbet direkte til kreditor, uden auktion, jf. § 521. Penge, der står på din bankkonto, er også almindelig formue, som der kan gøres udlæg i.

Ting, der går ud over det beskedne og nødvendige, kan tages. Det gælder for eksempel dyre smykker, dyrt elektronik og værdipapirer. Det samme gælder ting, der er behæftet: en bil med billån eller et hus med realkreditlån kan der godt gøres udlæg i, jf. § 508. Udlægget lægger sig blot efter den eksisterende pantehæftelse.

Fogedretten kan bestemme, at udlagt løsøre skal fjernes fra dig, jf. § 523, stk. 1. Men en afdragsordning kan holde tingen hos dig.

En afdragsordning fastsat af fogedretten kan som udgangspunkt højst løbe 10 måneder. Er der udsigt til en længere ordning, kræver det kreditors samtykke. Vil du vide mere om selve mødet og din ret til en afdragsordning, kan du læse videre om fogedretsmødet og om afdragsordninger.

Bilen er det spørgsmål, der oftest stilles, og det er også det, der har det mindst faste svar. Retsplejeloven har ingen særregel om biler. Om en bil er beskyttet af trangsbeneficiet i § 509, stk. 1, afgøres helt konkret. Loven giver ikke et svar, der gælder for alle biler.

To ting vejer imod hinanden. På den ene side: hvor nødvendig er bilen for at opretholde din indtægt og din husstands levefod på et beskedent niveau? På den anden side: hvad er bilen værd, og hvad ville et salg reelt indbringe? Jo mere værdien overstiger det, der er nødvendigt, jo mere trækker det mod, at der kan gøres udlæg.

Fogedretten skal desuden vælge det, du og din husstand bedst kan undvære, jf. § 517, stk. 4, og må ikke tage mere end nødvendigt til at dække kravet, jf. § 507, stk. 1.

Her er en vigtig skelnen: en pensionsopsparing, du har stående, er noget andet end en pension, der er ved at blive eller er blevet udbetalt. Reglerne er ikke de samme.

En pensionsopsparing i et pengeinstitut, for eksempel en ratepension eller en aldersopsparing, kan almindelige kreditorer ikke gøre udlæg i. Beskyttelsen er ubetinget og har ingen tidsfrist. Er pensionen tegnet i et pensionsselskab som en livsforsikring, gælder den samme beskyttelse efter forsikringsaftalelovens § 116, stk. 1, og for en firmapensionskasse efter § 10 i lov om firmapensionskasser.

Et krav på en pensionsudbetaling eller på offentlig hjælp er beskyttet, indtil der er gået tre måneder fra den dag, beløbet kunne kræves udbetalt. Efter tre måneder falder den beskyttelse bort. Selve opsparingen bliver ved med at være beskyttet efter de særlove, som sidste punktum henviser til.

Siden 1. juli 2025 er der ét hul i pensionsbeskyttelsen. Der kan gøres udlæg i en pensionsordning for konfiskationskrav og for erstatnings- og godtgørelseskrav, der stammer fra en strafbar handling, som skyldneren er idømt fængselsstraf for, og som har medført et udbytte. Undtagelsen gælder ikke almindelig gæld som forbrugslån, kassekredit eller ubetalte regninger.

Selve kravet på feriebetaling, altså løn under ferie, ferietillæg og feriegodtgørelse, kan der ikke gøres udlæg i. Hjemlen er ferieloven, ikke retsplejeloven. Bemærk, at loven beskytter retten til feriebetalingen. Hvad der gælder, når feriepengene er udbetalt og blandet med dine øvrige penge på kontoen, giver lovens ordlyd ikke et klart svar på.

"Børnepenge" dækker i daglig tale to forskellige ting med hver sin lov. Børne- og ungeydelsen, som mange kalder børnechecken, er beskyttet efter § 11, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse: kravet kan ikke overdrages eller gøres til genstand for retsforfølgning. Der er dog én undtagelse: det offentlige kan modregne restancer for dagtilbud, klubtilbud og SFO i ydelsen, jf. samme lovs § 11, stk. 2.

Børnebidrag, altså underholdsbidrag, er den anden ydelse. Der kan ikke gøres udlæg i kravet på børnebidrag eller ægtefællebidrag, jf. § 512, stk. 2. Det er en anden ydelse end børnechecken, men resultatet er det samme: selve kravet er beskyttet.

Erstatning for invaliditet eller tab af forsørger er beskyttet mod udlæg. Efter at beløbet er udbetalt, holder beskyttelsen kun, hvis beløbet holdes klart adskilt fra dine øvrige penge, typisk ved at stå på sin egen konto. Bliver erstatningen sat ind på lønkontoen og blandet med almindelige penge, mister den beskyttelsen.

Erstatning for tab af arbejdsfortjeneste er kun beskyttet i 7 dage fra den dag, beløbet kunne kræves udbetalt, jf. § 513, stk. 3. Anden godtgørelse for ikke-økonomisk skade er beskyttet indtil udbetalingen, hvorefter den er almindelig formue, jf. § 513, stk. 2.

Mange tror, at alt bliver fælles, når man gifter sig, og at fogedretten derfor kan tage ægtefællens ting for den andens gæld. Det er ikke rigtigt.

Hver ægtefælle hæfter kun med sin egen formue for sin egen gæld. Sammen med hovedreglen om, at der gøres udlæg i "skyldnerens formue" (§ 507, stk. 1), betyder det, at din ægtefælles egne ting ikke kan tages for din gæld. Delingsformue, som mange kalder fælleseje, betyder kun noget ved separation, skilsmisse og død, ikke under ægteskabet.

Der er tre undtagelser at være opmærksom på:

Der gøres udlæg i din formue, ikke i dine børns. En børneopsparingskonto er et godt eksempel.

Fordi kontoen lyder på barnets navn, tilhører pengene barnet og indgår ikke i din formue. Der kan derfor ikke gøres udlæg i børneopsparingen for din gæld, jf. § 507, stk. 1. På en børneopsparing kan der hvert år indskydes højst 6.000 kr. og i alt højst 72.000 kr., og pengene er som regel bundet i en periode, jf. pensionsbeskatningslovens § 51.

Du er ikke tilskuer i fogedretten. Du har konkrete rettigheder, og de er nemme at bruge, hvis du kender dem.

Du har ret til selv at pege på, hvilke aktiver der skal gøres udlæg i. Fogedretten træffer den endelige beslutning, men skal så vidt muligt vælge det, du og din husstand bedst kan undvære, jf. § 517, stk. 4. Møder du op og udpeger selv, har du størst indflydelse på udfaldet.

Du kan også kræve det udlagte vurderet, jf. § 507, stk. 3. Er du uenig i en værdi, kan en vurdering flytte sagen. Vær opmærksom på, at retten til vurdering ikke er gratis, hvis der skal en sagkyndig ind over, jf. § 507, stk. 4.

Er der en ting i hjemmet, som tilhører en anden, for eksempel din ægtefælle, din samlever eller din udlejer, kan ejeren indtræde som part i sagen og gøre sin ret gældende, jf. § 499. Det er den praktiske vej, hvis fogedretten vil tage noget, der ikke er dit.

Dokumentér ejerskabet så godt du kan. Kvitteringer, kontoudtog, der viser, hvem der har betalt, gavebreve og lignende er de beviser, der flytter en sådan diskussion. Det er ejerskabet, ikke hvem der bruger tingen, der er afgørende.

Er du i tvivl, står du ikke alene. Der findes gratis og uafhængig gældsrådgivning i Danmark, som kan hjælpe dig med at forberede mødet. Handler din sag i stedet om træk i lønnen for gæld til det offentlige, er det ikke udlæg, men lønindeholdelse, som har sine egne regler.