Gå til indhold

Grønt lån: når besparelsen betaler med på ydelsen

Energiforbedringer koster mange penge på forhånd, men sænker regningen bagefter. Et grønt lån bygger på den idé: du låner til forbedringen nu, og den besparelse, den giver, er med til at betale ydelsen. Her er, hvad grønne lån er, hvem der tilbyder dem, og hvornår regnestykket går op.

12 min. læsetidOpdateret
Indhold (8 afsnit)

Dit gamle oliefyr har lige kostet dig 2.000 kroner på en enkelt måned. Naboen har fået en varmepumpe og betaler en brøkdel. Du kunne gøre det samme, men varmepumpen koster mange penge på forhånd, og dem har du ikke lige nu. Det er her, et grønt lån kommer ind i billedet.

Et grønt lån er tænkt anderledes end et almindeligt forbrugslån. Et forbrugslån går ofte til noget, der bare koster penge, en rejse, et køkken, en fest. Et grønt lån går til noget, der giver penge tilbage hver måned i form af en lavere energiregning. Den besparelse er hele pointen, og den er tænkt som en hjælp til at betale ydelsen.

Denne guide gennemgår grønne lån fra bunden: hvad de er, hvem der tilbyder dem, hvilke vilkår du typisk møder, og hvordan besparelsen spiller sammen med ydelsen. Undervejs ser vi på et konkret regneeksempel og på, hvornår investeringen faktisk betaler sig.

Hvad er et grønt lån?

Et grønt lån er et lån, der er øremærket til et bæredygtigt formål. Det kan finansiere solceller, en varmepumpe, efterisolering, nye energiruder, tætning af boligen eller en ladestander til elbil. Fælles for dem er, at de sænker dit energiforbrug eller din udledning, og dermed også din regning.

Der findes ikke én fast type grønt lån. Nogle udbydere har et særligt grønt låneprodukt med lavere rente eller reduceret bidragssats. Andre kalder et helt almindeligt lån grønt, fordi pengene bruges til energiforbedringer. Udbyderen bestemmer selv, hvilke formål der kvalificerer, og følger typisk enten fælles europæiske bæredygtighedskriterier eller sine egne.

Hvem tilbyder grønne lån?

Tre slags udbydere kan finansiere et grønt projekt, og de passer til hver sin situation. Valget afhænger især af, hvor stort beløbet er, og om du har friværdi i din bolig.

  • Grønt realkreditlån. Har du friværdi, kan du optage et tillægslån med pant i boligen. Flere realkreditinstitutter tilbyder grønne realkreditlån med reduceret bidragssats til boliger med et højt energimærke. Renten er typisk lav, men der er omkostninger til tinglysning og vurdering, som kan gøre det ufordelagtigt ved mindre beløb.
  • Grønt banklån. Mange banker har særlige lån til energiforbedringer, ofte med en lavere rente end et standardlån. Der er som regel ikke pant i boligen, så der er ingen tinglysning. Vilkårene varierer, og banken kan bede om dokumentation for formålet.
  • Grønt forbrugslån. Et almindeligt forbrugslån kan bruges til energiforbedringer, hvis beløbet er mindre, og du ikke har friværdi. Renten er typisk højere, men til gengæld er der ingen tinglysningsomkostninger.
  • Sikkerhed
    Grønt realkreditlån
    Pant i boligen
    Grønt banklån
    Typisk uden pant
    Grønt forbrugslån
    Uden sikkerhed
  • Kræver friværdi
    Grønt realkreditlån
    Ja
    Grønt banklån
    Ofte nej
    Grønt forbrugslån
    Nej
  • Rente (typisk niveau)
    Grønt realkreditlån
    Typisk lavest
    Grønt banklån
    Midt imellem
    Grønt forbrugslån
    Typisk højest
  • Etableringsomkostninger
    Grønt realkreditlån
    Tinglysning + vurdering
    Grønt banklån
    Oprettelsesgebyr
    Grønt forbrugslån
    Oprettelsesgebyr
  • Egner sig til
    Grønt realkreditlån
    Større beløb
    Grønt banklån
    Mellemstore beløb
    Grønt forbrugslån
    Mindre beløb
Kvalitativ oversigt til at vælge form, ikke priser. De faktiske renter, gebyrer og bidragssatser varierer mellem udbydere og fastsættes efter en kreditvurdering.

Vilkårene, du typisk møder

Et grønt lån er stadig et lån, og de fleste vilkår ligner dem, du kender fra ethvert andet lån: en rente, en løbetid, en ydelse og nogle gebyrer. Det, der gør det grønt, er formålet og eventuelt en rabat på renten eller bidraget. To ting er værd at holde øje med.

For det første: dokumentation. Fordi lånet er øremærket, vil udbyderen ofte bede dig bevise, at pengene faktisk går til det grønne formål. Det kan være en faktura fra håndværkeren eller en beskrivelse af anlægget, enten ved oprettelsen eller inden for en frist efter udbetaling.

For det andet: prisen målt på ÅOP. Renten er kun halvdelen af historien. ÅOP samler rente og obligatoriske gebyrer i ét tal og beregnes efter en fast metode i loven, så du kan sammenligne det grønne lån med et almindeligt lån tal for tal. Du kan læse mere i vores guide til ÅOP.

Kreditaftaleloven § 7 c og § 19

Uanset om lånet kaldes grønt, skal kreditgiveren vurdere din kreditværdighed, inden aftalen indgås (§ 7 c). Fra 20. november 2026 skal vurderingen være grundig, og långiveren må kun låne dig pengene, hvis du sandsynligvis kan betale tilbage (§ 7 c, stk. 1 og 7). Og som forbruger har du 14 kalenderdages fortrydelsesret på kreditaftalen (§ 19), regnet fra aftalen indgås eller fra du modtager aftalevilkårene, hvis det er senere.

Er dit grønne lån et banklån eller forbrugslån uden pant i boligen, er du desuden dækket af lofterne over, hvor dyrt lånet må være. De årlige omkostninger i procent må ikke overstige 35 procent, og de samlede kreditomkostninger må ikke overstige 100 procent af det lånte beløb. Og har en långiver lån med en ÅOP på 25 procent eller derover, må dens lån ikke markedsføres på almindelig vis.

Lov om forbrugslånsvirksomheder §§ 11 a og 11 b og markedsføringsloven § 11 a

Loftet på 35 procent ÅOP står i § 11 a og loftet på 100 procent af lånet i samlede kreditomkostninger i § 11 b i lov om forbrugslånsvirksomheder, begge indsat ved lov nr. 801 af 9. juni 2020. Forbuddet mod at markedsføre lån, når långiveren har lån med en ÅOP på 25 procent eller derover, står i markedsføringslovens § 11 a, indsat ved samme lov. Lofterne gælder ikke boligkreditaftaler, så realkredit- og boliglån er ikke omfattet. Loftet på 100 procent gælder heller ikke kassekreditter og revolverende kreditter uden en fast slutdato (§ 11 b, stk. 2).

Når besparelsen betaler ydelsen

Her ligger kernen i et grønt lån. Et almindeligt forbrugslån koster dig penge hver måned uden at give noget igen. Et grønt lån skal helst kunne betale en del af sig selv, fordi forbedringen sænker din energiregning fra den dag, den er installeret.

Eksempel: En varmepumpe finansieret med et grønt lån

Du optager et grønt lån på 90.000 kroner til en luft-til-vand-varmepumpe. Løbetiden er 10 år, og vi regner med en opdigtet rente på 5 procent, kun til illustration.

Så bliver den månedlige ydelse cirka 955 kroner, og du betaler omkring 114.600 kroner tilbage i alt over de ti år.

Varmepumpen erstatter dit gamle oliefyr og skærer (i dette opdigtede eksempel) cirka 800 kroner af din varmeregning hver måned i gennemsnit over året. Din reelle udgift bliver derfor kun omkring 155 kroner om måneden: ydelsen på 955 kroner minus de 800 kroner, du sparer. Og når lånet er betalt efter ti år, står du tilbage med hele besparelsen som ren gevinst.

Et grønt lån er kun grønt for din økonomi, hvis besparelsen er større end renten. Så længe den er det, arbejder forbedringen for dig, ikke omvendt.

Tilskud oveni lånet

Du behøver ikke nødvendigvis at låne til hele projektet. Danmark har løbende offentlige tilskudsordninger til energiforbedringer i private boliger, og de kan dække en del af omkostningerne til for eksempel isolering, varmepumper og vinduer. Et tilskud reducerer det beløb, du skal låne, og gør dermed hele investeringen billigere.

Derudover har Danmark haft skiftende ordninger for servicefradrag, som kan dække en del af arbejdslønnen for visse ydelser i hjemmet. Fradraget dækker typisk kun arbejdsløn, ikke materialer, og gælder bestemte typer arbejde.

Både tilskuddenes størrelse og betingelserne ændres fra år til år. I 2026 findes der ordninger, men de bliver løbende justeret politisk, så du skal altid tjekke de aktuelle satser og krav, før du regner med dem.

Betaler investeringen sig?

En grøn investering betaler sig, når den samlede energibesparelse over tid overstiger det, forbedringen har kostet inklusive renter. Det tidspunkt kaldes tilbagebetalingstiden. Den afhænger af projektets type og størrelse, af din bolig og af energipriserne, og den varierer derfor meget fra hus til hus.

Den enkleste måde at vurdere det på er at stille to tal op ved siden af hinanden: den månedlige ydelse på lånet og den månedlige besparelse på energiregningen. Så ser du med det samme, hvor stor en del af ydelsen forbedringen selv betaler.

Ydelse, besparelse og din reelle udgift om måneden
Se tallene bag figuren
Ydelse, besparelse og din reelle udgift om måneden
PostBeløb pr. måned
Månedlig ydelse955 kr.
Månedlig besparelse800 kr.
Din nettoudgift155 kr.

Opdigtede eksempeltal for ét husstandsscenarie: et grønt lån på 90.000 kr. over 10 år til en opdigtet rente på 5 %. Din egen besparelse afhænger af bolig, anlæg og energipriser og kan blive både større og mindre.

Tommelfingerregel: Er den månedlige energibesparelse større end ydelsen på lånet, betaler forbedringen i praksis sig selv fra første måned. Er den mindre, dækker du forskellen, men ofte tjener du stadig investeringen hjem over lånets løbetid.

Husk også den mulige værdiforøgelse af boligen. Energiforbedringer kan hæve energimærket, hvilket kan betyde en højere vurdering og dermed mere friværdi. Det er en fordel, der adskiller grønne investeringer fra rent forbrugsprægede lån, men værdistigningen kan ikke garanteres og afhænger af det lokale boligmarked. Vil du regne på ydelse og samlet pris for dit eget beløb, kan du bruge vores låneberegner.

Gode råd, før du låner

  1. Få et overblik over din bolig først

    En energikonsulent kan pege på de forbedringer, der giver mest besparelse pr. investeret krone i netop din bolig. Start med det, der batter mest.
  2. Undersøg tilskud og fradrag, inden du låner

    Et tilskud reducerer det beløb, du skal låne. Tjek de aktuelle ordninger på sparenergi.dk og ens.dk, og søg altid, inden arbejdet går i gang.
  3. Regn besparelsen konservativt

    Basér beregningen på nuværende energipriser uden at regne med fremtidige stigninger. Det giver et robust billede af, om ydelsen kan betales af besparelsen.
  4. Sammenlign det grønne lån med et almindeligt

    Et grønt lån er kun en fordel, hvis vilkårene reelt er bedre. Sæt ÅOP og den samlede tilbagebetaling op mod et tilsvarende standardlån fra flere udbydere.
  5. Isolér før du producerer energi

    Reducer først boligens energibehov med isolering og tætning. Derefter kan et mindre solcelleanlæg eller en mindre varmepumpe dække det reducerede behov billigere.

Typiske fejl

At antage, at grønt automatisk betyder billigst
Etiketten grøn siger intet om prisen. Et grønt lån kan sagtens være dyrere end et almindeligt. Sammenlign altid ÅOP og den samlede tilbagebetaling.
At regne med optimistiske energipriser
Bygger du besparelsen på håbet om stigende priser, kan regnestykket vælte, hvis priserne falder. Ydelsen skal du betale uanset hvad.
At glemme at søge tilskud i tide
Tilskud skal typisk søges, inden arbejdet går i gang. Går du i gang først, kan du miste støtten og komme til at låne mere end nødvendigt.
At vælge realkredit til et lille beløb
Tinglysning og vurdering koster penge. Ved mindre projekter kan et banklån eller forbrugslån ende billigere, selv om renten ser højere ud.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er et grønt lån?
Et grønt lån er et lån, der er øremærket til energi- og klimaforbedringer som solceller, varmepumpe, isolering, nye vinduer eller en ladestander til elbil. Den afgørende forskel fra et almindeligt lån er formålet: pengene skal bruges på noget, der sænker energiforbruget eller udledningen. Nogle udbydere har særlige grønne låneprodukter, andre finansierer det samme med et helt almindeligt lån.
Er et grønt lån altid billigere end et almindeligt lån?
Nej. Nogle banker og realkreditinstitutter giver lavere rente eller reduceret bidragssats som et incitament til grønne forbedringer, men det gælder ikke alle grønne lån. Sammenlign altid den samlede tilbagebetaling og ÅOP med et tilsvarende almindeligt lån, før du går ud fra, at det grønne er billigere.
Findes der en lovbestemt definition af et grønt lån?
Nej. Grønt lån er ikke en beskyttet eller lovreguleret betegnelse i Danmark. Den enkelte udbyder bestemmer selv, hvilke formål der tæller som grønne, og hvilke vilkår lånet får. Derfor kan to grønne lån være meget forskellige, og du bør læse vilkårene for det konkrete produkt.
Hvad kan et grønt lån bruges til?
Typisk til solceller, varmepumpe, efterisolering, energiruder, tætning af boligen og til elbil eller ladestander. Nogle udbydere kræver, at du dokumenterer, hvad pengene bruges til, enten ved oprettelsen eller inden for en frist efter udbetaling.
Hvem tilbyder grønne lån?
Banker, realkreditinstitutter og udbydere af forbrugslån kan alle tilbyde finansiering til grønne projekter. Realkredit kræver pant i boligen og friværdi, mens et grønt banklån eller forbrugslån typisk kan optages uden pant. Kreditportalen sælger ikke lån og fremhæver ikke enkelte udbydere.
Skal jeg dokumentere, hvad pengene bruges til?
Ofte, ja. Når et lån markedsføres som grønt, vil udbyderen som regel bede om dokumentation for det grønne formål, for eksempel en faktura fra håndværkeren eller en beskrivelse af anlægget. Kravene står i vilkårene for det konkrete lån.
Kan jeg få tilskud oveni et grønt lån?
Ja. Der findes offentlige tilskuds- og fradragsordninger til visse energiforbedringer, og de kan kombineres med et grønt lån, så du behøver at låne mindre. Beløb og krav ændres fra år til år, så tjek de aktuelle ordninger på sparenergi.dk og ens.dk (Energistyrelsen). Ansøg altid, inden arbejdet går i gang. Det er typisk et krav for at få støtten.
Hvornår betaler en grøn investering sig?
En grøn investering betaler sig, når den samlede energibesparelse over tid overstiger det, forbedringen har kostet inklusive renter. Tidspunktet kaldes tilbagebetalingstiden og afhænger af projektets type og størrelse, din bolig og energipriserne. Regn med nutidige priser, ikke med forventede stigninger, så du får et robust billede.
Hvad hvis energibesparelsen bliver mindre end forventet?
Du hæfter for hele ydelsen på lånet, uanset hvor stor besparelsen ender med at blive. Bliver besparelsen mindre end ventet (fordi energipriserne falder, eller anlægget yder mindre) dækker du selv en større del af ydelsen. Derfor er det klogt at regne konservativt, før du optager lånet.
Kan jeg fortryde et grønt lån?
Ja. Som forbruger har du 14 kalenderdages fortrydelsesret på en kreditaftale efter kreditaftaleloven § 19. Fristen løber som udgangspunkt fra den dag, aftalen indgås, eller fra den dag, du modtager aftalevilkårene, hvis det er senere. Fortrydelsesretten gælder selve låneaftalen, ikke nødvendigvis aftalen med håndværkeren.
Laver udbyderen en kreditvurdering på et grønt lån?
Ja. Uanset om lånet kaldes grønt, skal kreditgiveren vurdere din kreditværdighed, inden aftalen indgås. Det følger af kreditaftaleloven § 7 c, hvor vurderingen sker på grundlag af fyldestgørende oplysninger og om nødvendigt ved opslag i relevante databaser.
Øger energiforbedringer boligens værdi?
Energiforbedringer som isolering, nye vinduer, solceller og varmepumpe kan hæve boligens energimærke og gøre den mere attraktiv ved salg. En højere vurdering kan også give mere friværdi. Den præcise værdistigning afhænger dog af det konkrete projekt og det lokale boligmarked og kan ikke garanteres.
  • Lån til renovering: Finansieringsmuligheder for boligrenovering, og hvad du bør overveje først.
  • ÅOP: Den ene pris, du skal bruge, når du sammenligner grønt og almindeligt.
  • Fast eller variabel rente: Hvilken rentetype passer til et langt grønt lån, og hvad afhænger det af?
  • Kreditvurdering: Hvad udbyderen ser på, når du søger et lån, og hvordan du forbereder dig.
  • Fortrydelsesret: Dine 14 dage til at fortryde en kreditaftale, og hvordan du bruger dem.
  • Låneberegner: Regn ydelse, samlet pris og et ÅOP-lignende tal på dit eget beløb.

Kilder og kontrol

Kreditaftaleloven, LBK nr. 817 af 6. august 2019(åbner i ny fane) med senere ændringer, kravet om kreditværdighedsvurdering før aftalen (§ 7 c), den lovbestemte metode til beregning af ÅOP (§ 16) og fortrydelsesretten på 14 kalenderdage (§ 19).

Lov om forbrugslånsvirksomheder, LBK nr. 1545 af 4. december 2025(åbner i ny fane), § 11 a (højst 35 % i ÅOP) og § 11 b (højst 100 % af det samlede kreditbeløb i omkostninger), indsat ved lov nr. 801 af 9. juni 2020. Fra 20. november 2026 hedder loven »Lov om forbrugslånsvirksomheder og registrering af kreditformidlere«.

Markedsføringsloven, LBK nr. 1420 af 2. december 2024(åbner i ny fane), § 11 a (reklameforbud, når långiveren har lån med en ÅOP på 25 % eller derover), indsat ved lov nr. 801 af 9. juni 2020.

Lov nr. 1322 af 20. november 2025(åbner i ny fane) ændrer reglerne for lån, der indgås fra 20. november 2026, blandt andet kreditvurderingen i kreditaftalelovens § 7 c. Lån indgået før den dato følger de hidtidige regler.

SparEnergi.dk(åbner i ny fane) og Energistyrelsen (ens.dk)(åbner i ny fane), for de til enhver tid gældende tilskuds- og fradragsordninger til energiforbedringer, der reguleres løbende.

Regneeksemplerne på siden bygger på opdigtede tal og er kun til illustration. De er ikke tilbud og ikke en udbyders faktiske priser. Kontrolleret den 7. september 2026. Reglerne fra 20. november 2026 er kontrolleret den 23. september 2026.