Privatlån: sådan fungerer lånet, og hvad det koster

Et privatlån er et lån til dig som privatperson, hvor du ikke stiller pant i bolig, bil eller andre værdier. Banken udbetaler hele beløbet til din konto, og du bestemmer som udgangspunkt selv, hvad pengene skal bruges til, for eksempel en istandsættelse, en større reparation eller et køb, du ikke vil betale kontant. Lånet er til private formål. Skal pengene bruges i en virksomhed, er det et erhvervslån, som primært vurderes på virksomhedens økonomi.

Lånet har en fast løbetid, og du betaler en ydelse hver måned. Et privatlån betales typisk tilbage som et annuitetslån: ydelsen er den samme hver måned, men fordelingen ændrer sig undervejs. I starten går en stor del af ydelsen til renter. Efterhånden som gælden bliver mindre, går en større del til afdrag. Når løbetiden er slut, er lånet betalt helt ud.

Renten kan være fast eller variabel. Ved variabel rente kan ydelsen ændre sig undervejs, og banken skal give dig skriftlig besked om en ændring af debitorrenten, som udgangspunkt før den træder i kraft (kreditaftaleloven § 9).

Ordet privatlån står ikke i kreditaftaleloven. Loven taler om kreditaftaler, og den gælder, når en professionel långiver låner penge til en forbruger (§ 1). Navnet på lånet siger derfor hverken noget om dine rettigheder eller om prisen.

Privatlån eller forbrugslån? Mange forbinder privatlån med banken og forbrugslån med kreditselskaber, men navnene følger ikke udbyderen. Begge er lån uden sikkerhed med fast løbetid, og de er omfattet af de samme regler. Læs mere om forbrugslån.

Kassekredit og billån. En kassekredit passer til et behov, der svinger, men renten er typisk højere end på et forbrugslån, og der er ingen plan for, hvornår gælden er betalt ud. Ved et billån med pant er renten typisk lavere, til gengæld kan långiveren tage bilen tilbage, hvis du ikke betaler.

Hvem kalder det privatlån? I Kreditportalens udbyderoversigt hedder 8 af de 17 viste lån privatlån. 6 af dem kommer fra banker og sparekasser, og 2 fra andre typer långivere. Omvendt kalder 4 andre banker og sparekasser i oversigten deres lån uden sikkerhed for forbrugslån eller noget tredje. Alle 8 privatlån i oversigten er uden sikkerhed, og 7 af dem har variabel rente. Hos 2 er lånet eller den viste rente knyttet til medlemskab, andele eller et fuldt kundeforhold.

En længere løbetid giver en lavere ydelse, men du betaler mere i alt. Over 10 år betaler du 75.708 kr. tilbage, mod 58.662 kr. over 3 år. Det er 17.046 kr. mere for det samme beløb.

Samtidig falder ÅOP, fordi oprettelsesomkostningerne bliver fordelt over flere år. Et lån med lang løbetid kan altså have en lavere ÅOP og alligevel koste mere i kroner. Derfor giver det kun mening at sammenligne ÅOP, når beløb og løbetid er ens.

To opdigtede lån på hver 50.000 kr. udbetalt. Lån A har 7 % i rente og 3.000 kr. i oprettelse, som lægges til lånet. Lån B har 9 % i rente og ingen oprettelse.

Over 2 og 5 år koster lån B mindst i alt, selv om renten er højere, fordi lån A starter med 3.000 kr. i gebyr. Over 10 år vender det: Den lavere rente når at opveje gebyret. Hvilket lån der er billigst, afhænger altså af den løbetid, du vælger.

I eksemplet peger ÅOP og den samlede tilbagebetaling på det samme lån, fordi beløb og løbetid er ens. Det er pointen med at sammenligne på samme grundlag.

Kravet står i kreditaftalelovens § 7 c. Vurderingen skal bygge på fyldestgørende oplysninger, som banken blandt andet indhenter hos dig og, hvor det er nødvendigt, i relevante databaser. Fra 20. november 2026 skal vurderingen være grundig og ske i din interesse, og banken må kun låne dig pengene, hvis du sandsynligvis kan betale dem tilbage (§ 7 c, stk. 1 og 7).